PHANG NGA, THAILAND

En mangrovesump lever under de mest trælse forhold et menneske kan forestille sig, men den fører kun noget godt med sig!

Sammen med vores skandinaviske venner drog vi ud til den lokale by Baan Tha Dindaeng for at spise frokost, inden vi skulle ud og udforske den Thailandske mangrovesump der med et areal på omkring 21.000 hektar ligger lige i deres baghave.

Vi satte os ned i kajakkerne der lå ved vandkanten, og med vores egen private styrmand roede vi afsted mod de mudrede rødder.

Noget der  lignede en uigennemtrængelig væg.

Men jo tættere på vi kom, blev en lille åbning mellem rødderne større og viste sig at være indgangen til et helt vejnet af flodgange som er måden de lokale kommer rundt på – nu begyndte eventyret rigtigt.

mangroveskov i thailand

Rødderne fra mangrovetræerne

thailand mangrovesump

Stå Ro på ræd og række

mangroverødder

Mudrede rødder

mangrovekanal

Tør du ro derind?

Udødelig Plante?

Langsomt roede vi ind gennem åbningen og var nu kun få meter fra mangrovetræerne og deres rødder der skød ud til alle sider omkring os.

Mangroveområder har et af de mest produktive og biologisk komplekse økosystemer på jorden, og virker derudover som en plante man skulle tro var udødelig.

De lever nemlig under de mest trælse forhold et menneske kan forestille sig. 

I udtørrende varme og i vand med et saltindhold der ville dræbe samtlige planter på kort tid, formår planten alligevel at overleve.

Det bemærkelsesværdige ved at planten er, at den har et specielt filtreringssystem der holder det meste af saltet ude, og netop overlever på grund at sit komplekse rodsystem.

mangroverødder

Rodspidserne ser ikke så venlige ud

kajak mangroveskov

Omringet af mangrovetræer

fisker phang nga thailand

Fisker der har ramt guldet

Guld i Sumpen

Mens vi roede rundt i sumpen, var vi ikke i tvivl om, at det ikke bare var en sump. Den er guld værd for de lokale.

Som prikken over i’et fører mangrovesumpen nemlig utrolig rigt biologisk liv med sig, og på de mere åbne områder vrimler det derfor også med lokale fiskere der er i færd med at fange til aftensmaden.

Vi banede også vejen forbi en af dem, der var i gang med at hive sit fiskenet ind. Han så bestemt ud til at være tilfreds med dagens fangst.

Rettere sagt lignede han en der havde ramt guldet!

Og kan man andet end at blive glad, når man ved at han går stolt hjem til familien fordi de alle sammen kan blive mætte?

mangrovetræ rødder

Et mangrovetræ kan have flere tusinde rodspidser

old man in canoe thailand

Mangroveskoven i Phang Nga

mangrove thailand

Åbne områder med fiskerbåde

Økoturisme Er Vejen Frem!

Den store mængde af turister i Thailand har været godt for landets økonomi og fremgang, men det har været på bekostning af både kulturen og særligt naturen.

Heldigvis er både thailandske turledere og hotelejere begyndt at se problemet med at rydde skovene, så der er plads til store luksushoteller, og er i stedet begyndt at have mere fokus på økoturismen.

Det glæder os enormt meget, at pengene ikke ryger lige i lommen på de store koncerner, men til folk der bekymrer sig om naturen og vores planet.

MERE INFORMATION

Sted: Phang Nga, Thailand [SE KORT] Overnatning: Ramada Khao Lak.
Pris: 1500 baht (280 kroner).
Note: Turen gennem mangrove foregår i roligt tempo, så det er ikke nødvendigt at medbringe skiftetøj.



 

amazing thailand

Har du nogensinde set en mangroveskov før? Går du ind for økoturisme? Del gerne med os i kommentarfeltet!

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.