Hej! Vi er Mads & Camilla. Adventure rejsebloggere med en mission om at vise hvor billigt det kan være at rejse. Bliv hængende, så viser vi dig hvor realistisk det er at udforske verden!

 

Det hele startede tilbage i 2014, med hvad der skulle have været en 8 måneder lang tur til Asien, men som endte med en slem omgang rejsefeber der endnu ikke er gået over.

Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke behøver at være dyrt at rejse, og siden da har vi vandret, spist og fotograferet os gennem mere end 40 lande fordelt på 5 kontinenter – og vi har ingen planer om at stoppe. 

Siden vi startede som permanente rejsende, har vi oplevet og set mere end hvad vi tilsammen havde hidtil. Og listen med steder vi gerne vil til, vokser for hver dag vi udforsker vores egen utrolige planet.

Skildpadde-selfie på Galapágos

Indtil videre har vi bl.a:

– Dykket Med Kæmpe Tyrehajer På Fiji

– Cruiset Rundt i Halong Bay for 120 kr.

Kælket Ned Ad En Rygende Vulkan i Nicaragua

– Ledt Efter Jaguarer i Pantanal, Brasilien

Fundet Paradis i Guatemalas Regnskov

Vandret Gennem Andesbjergene Til Machu Picchu

Men det at rejse er meget mere en vilde oplevelser og røverhistorier. For os handler det om at komme ud af vores komfortzone, fordybe os i andre kulturer og prøve nye ting.

Verden er åben for dem med et åbent sind.

Siden vi startede vores rejse har vi lært utroligt mange nye ting. Både om de lande vi har besøgt, men måske endnu mere om vores eget lille land. Og det bedste ved at rejse? Hver dag bringer noget nyt og uventet med sig!

Hvad Finder Du På Backpackerne.dk

Vores mål er simpelt. Vi vil bruge vores viden efter mere end to års rejse, til at bevise at rejser, korte som lange, er langt mere opnåeligt end de fleste tror. 

Vi er ikke rige, tværtimod. Vi er et bevis på at rejser er for alle og at det ikke behøves at være begrænset til at par uger eller tre i ferien, hvis du drømmer om større eventyr. 

Ikke helt overbevist? Så læs vores rejsebudgetter og destination guides – vi lover du bliver positivt overrasket 😉 

Magiske kræfter i Costa Ricas magiske jungle

Vores Baggrund

Vi mødtes i gymnasiet. Vi var længe bare gode venner, men begyndte at se mere til hinanden på en skiferie med vores gymnasie i februar 2013.

Selvfølgelig startede det hele på en rejse…

Kort efter, brugte vi gradvist mere tid sammen, og inden længe boede vi sammen. I juli 2013 besluttede vi spontant at tage til Italien i et par uger – vores første rejse som par.

Her opdagede vi at vi ønsker de samme ting fra vores rejser. Vi kan begge lide at rejse langsomt, komme i kontakt med lokale og udendørs eventyr. Efter vores tur til Italien, begyndte vi at tale om at tage på en længerevarende rejse sammen.

Den rejse begyndte 17. september 2014.

chichen itza

Det berømte Chichén Itza, Mexico

Random Facts Om Os

• Vi er begge født og opvokset i Odense.
• Vi elsker serierne Nak & Æd og Departures.
• Vi har været på 5 kontinenter.
Vi har begge dykkercertifikat.
• Hvis man er hvad man spiser, så er Mads en mango og Camilla er et stykke brød med smøreost.
• Camilla taler af og til med københavnsk accent uden at vide det.
• Mads er blevet ramt i hovedet af en 3 meter lang tyrehaj på en dykkertur og slået i nakken af en orangutang på Borneo.

Photo & Video Sharing by SmugMug

Frossen sø i Argentinas Ildland(meget passende navn…)

Hvad Lærer Rejser Dig?

Efter mere end to år som permanente rejsende og en håndfuld andre rejser, har vi lært en ting eller to om livet on the road

Vi har skrevet om vores 28 bedste rejsetips, der lærer dig alt du behøver at vide inden du rejser ud selv. Men er der én ting vi har lært efter alle de år vi har rejst rundt efterhånden, så er det at en fra vores by allerede havde regnet den ud.

H. C. Andersen står for Danmarks vel nok mest cliché udtryk, men ikke desto mindre mest sande udtryk; at rejse er at leve.

Vi har lært så utroligt meget om os selv og verden undervejs og det er noget vi tager med resten af livet. Fik vi en krone for hver flinke lokale vi har mødt og hver fantastiske oplevelse vi har haft, så ville vi allerede være rige.

Vi vil hellere sidde i en Ikea sofa og snakke om den gang vi kørte New Zealand tynd i vores bil eller den gang vi dykkede med tyrehajer på Fiji, frem for at sidde i en designersofa og drømme om eksotiske rejser.

Eventyr er på alle måder umagen, og pengene, værd og selv de mindre gode oplevelser på rejsen, kan bruges til noget positivt hvis du rejser med et åbent sind!

om

Klippeklatring i Halong Bay, Vietnam.

Tak Fordi Du Besøger Backpackerne!

Vi håber du kan tage et par nyttige tips eller rejsehistorier med dig, når du har læst hos os. Vi får mange henvendelser hele tiden, men vi er altid klar til at svare på dine spørgsmål også.

Du er velkommen til at kontakte os på mail, men hvis du har et spørgsmål andre også kunne finde relevant må du meget gerne skrive det i kommentarerne til det relevante indlæg.

Vi håber du vil følge med, og at vi kan inspirere dig til at tage ud at rejse og opleve den fantastiske verden vi allesammen deler.

Vil Du Vide Mere?

Vi er på Facebook og Instagram hvis du vil følge med i hvad vi laver i realtid. 

Tak fordi du læser med!

De bedste rejsehilsner – Mads & Camilla.

moai'er på påskeøen

Gådefulde moai’er på Påskeøen

Ofte Stillede Spørgsmål

?: Hvordan Fik I Råd til at Rejse?

Svar: Camilla arbejdede et år som tjener hos en café i Odense. Mads arvede nogle penge fra hans far, mens han også arbejdede ved siden af skolen. Kort sagt handler det om prioritering. Hvis det du ønsker mest, er at rejse, så skal du nok justere dit liv og omkostninger derefter.

?: Digitalkamera, Smartphone, GoPro, Spejlrefleks?

Svar: Det kan være svært at finde ud af hvad der er det rigtige. Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet, men her er de overordnede grunde til at vælge de forskellige:
Digitalkamera: Fine billeder til dig der ikke går op i fotografi og vil have det billigt.
Smartphone: God til selfies og hverdagsbilleder. Kvaliteten er ellers dårlig.
GoPro: Perfekt til den eventyrlystne der vil tage en masse video bl.a. under vand eller faldskærmsudspring. Stilbillederne er mildest talt tvivlsomme…
Spejlrefleks: Går du op i billeder har du ikke rigtig andet valg. Tager de klart bedste billeder og video, men til en del flere penge.

VORES ANMELDELSE: Sony A7: Det Perfekte Rejsekamera

?: Hvor Meget Sparede I Op Inden Rejsen?

Svar: Vi sparede ca. op så vi havde 100.000 DKK hver inden afrejse. Det er dog langt højere end hvad de fleste får brug for. Regn gerne med 10.000 DKK om måneden med alt inkluderet(forsikring, flybilletter, mad, aktiviteter etc.).

?: Tjener I Penge Undervejs?

Svar: I starten nej men med tiden har vi betalt for nogle af vores rejser med penge vi har tjent på denne blog. Hvis du vil arbejde undervejs tilbyder hostels tit arbejde for gratis overnatning og der er diverse organisationer rundt omkring i verden der hyrer. Vi er blevet tilbudt jobs undervejs – bl.a. på en farm i Costa Rica, som ananasbønder.

Vil du arbejde undervejs? Så tjek bl.a. disse muligheder:

Grass RootsWWOOFHelpXWorkAway

?: Hvad Skal Jeg Have Med?

Svar: Der findes ikke en magisk pakkeliste der passer til alle, men vi har lavet nogle indlæg med vores komplette rejseudstyr, guide til valg af backpack og en pakkeliste med de ting vi synes er vigtigst at have med.

river-rafting

River rafting i Minakami, Japan

Bare rolig! Vi bider ikke…

Har du andre spørgsmål? Vi ville elske at høre fra de som måtte følge med!