rejseøkonomi

Tips til hvordan du håndterer din rejseøkonomi på farten

REJSEGUIDE

Læs hvordan vi håndterer vores penge på rejsen, & lær hvordan du kan spare dig selv for meget bøvl & mange penge.

Penge sparet, er penge tjent, og hvis du spiller dine kort rigtigt, kan du tjene mange penge. 

Hvis du vil undgå at dine hårdt tjente penge ikke går til grådige bankmænd, lommetyve eller internationale forbrydere, så læs med og se hvilke forholdsregler vi tager, for at undgå at miste penge vi ellers kunne have rejst verden rundt for.

Hav Flere Konti

Vi hører af og til om folk der har været på ferie, og kommer hjem til en tømt konto. International snyd med kreditkort er et stigende problem, og det kan hurtigt ramme dig hvis ikke du er forberedt.

For at undgå større pengetab er det en god idé at have flere konti, så dine penge er spredt flere steder – samt at have en konto uden tilhørende kort. Vi har tre konti for bedst at beskytte vores penge.

1) Fælleskonto:

Siden vi skulle rejse to sammen, og lave de samme ting, besluttede vi at oprette en fælleskonto. Vi bruger denne konto til alt rejserelateret og hævninger. Vi sætter altid samme beløb ind, og vi sørger for aldrig at have mere end 5000 kr. på den. Hvis vores kortoplysninger bliver stjålet, eller vi bliver udsat for en ekspreskidnapning, så er skaderne minimeret.

Samme princip gælder hvis du er solorejsende.

2) Privatkonto:

Denne konto fungerer nøjagtig som derhjemme, og bruges kun til personlige grunde, som at betale regninger og alt andet ikke rejserelateret. Skulle vores fælleskonto blive bestjålet mens vi er “on the road”, så kan vi bruge vores privatkonti som back-up. Vi har hver 2 kort til vores privatkonti. Som regel er det ene af hævekortene altid låst inde på vores værelse, eller gemt i vores backpacks.

3) Opsparingskonto:

Det er på vores private opsparingskonti størstedelen af vores penge er. Vi har ikke noget kort til nogen af disse, hvilket betyder forbrydere reelt set ikke kan få adgang til den, ligemeget hvad. Det er fra hver vores opsparingskonti vi overfører penge til vores fælleskonto.

Med dette system har vi sikret os så godt som muligt. Vi kan ikke miste mere end 2500 kr. pr. mand, og skulle det ske, har vi en back-up klar.

Flere kort er en god idé

Hav Flere Kort

Vi anbefaler, at du som minimum medbringer 3 hævekort. Dine kort kan hurtigt blive stjålet, blokeret af banken eller blive ædt af en automat, og så har du ikke længere adgang til din konto. Derfor er det nødvendigt med flere kort.

Vi har i alt 6 kort med, 3 pr. mand. Et kort hver til vores fælleskonto, og to til vores privatkonto. Rettelse: Vi havde 6 kort med. To af vores kort blev spærret af banken, første gang vi brugte dem, mens et blev slugt af en automat på Filippinerne. Et godt eksempel på hvor vigtigt det er at have flere kort.

Hævninger

Den letteste, hurtigste og bedste måde at få lokal valuta er ved at hæve i en hæveautomat. Det er dog også noget der hurtigt kan dræne din konto.

For hver gang du hæver penge i en udenlandsk pengeautomat, påkræves et gebyr fra din egen bank, og ofte også den bank du hæver hos. Gebyret hos din egen bank ligger typisk på ca. 30 kr., mens der ofte trækkes nogle procenter hos banken du hæver ved.

Hæver du penge 3 gange om ugen løber gebyrerne op i over 5000 kr. om året.

Hæv derfor penge til længere perioder ad gangen. Fx en gang om ugen eller en gang hver anden uge. På den måde kan du spare mange hundrede kroner på gebyrer.

Hæveautomaters Tilgængelighed

Hæveautomater findes i stort set hele verden. Der er dog visse lande hvor de enten ikke findes, eller ikke godtager udenlandske kort. Fx vil de fleste hæveautomater i Japan ikke godtage udenlandske kort. Det betød at vi måtte hæve i automaterne i 7-Eleven.

I mange lande findes der også kun hæveautomater i de større byer, så ofte, som da vi tog på scooter eventyr på Ometepe i Nicaragua, bliver man nødt til at medbringe penge til hele perioden man er uden for de større byer.

secret-pocket-pants

Vores hemmelige lommer

Lav En Hemmelig Lomme

Vi bruger normalt kontanter til alle betalinger, da de accepteres over alt. Problemet med at bruge kolde kontanter, er at de ikke kan spores, hvilket betyder at de er umulige at få tilbage igen hvis de bliver stjålet. Derfor er det en god idé at være ordentligt forberedt!

De fleste bruger et pengebælte, eller slet ingenting. Pengebælter er irriterende og du kan let komme til at glemme det et eller andet sted.

Derfor har vi fået syet en hemmelig lomme i hvert vores par bukser. De er billige at lave, og sikrer dig 100% mod lommetyveri.

Snyde Pung

Hvis du ved du skal rejse igennem et specielt udsat område, kan du med fordel medbringe en snyde pung. Princippet er simpelt. Du fylder en gammel pung med ca. 100 kr. i lokal valuta, nogle gamle udløbne kort og et par bonner.

Fidusen er at du bruger den som atrap. Skulle der komme en kriminel og forlange din pung, kan du give ham din snyde pung og håbe på at han ikke fatter mistanke, eller kaste den til ham og løbe. De er også gode imod lommetyve.

De Bedste Kurser

Hver gang du veksler penge, betaler du en hvis procentdel til mellemmanden. Procentdelens størrelse afhænger af hvilken mellemmand du bruger. Nogle er meget billigere end andre.

Veksl penge med rejsende: Hvis du møder en anden rejsende ved fx en grænseovergang, kan du veksle penge med dem. Der er ingen gebyrer, medmindre en af parterne ikke kan give præcist igen. Denne måde er dog svær at stole på.

Betal med hævekortHævekort giver de bedste kurser, men har den ulempe at de ikke kan bruges over alt. Mange steder accepterer kun kontanter.

HæveautomaterRealistisk set, er den bedste løsning hæveautomater. Kurserne er ofte meget konkurrencedygtige, og der findes hæveautomater i hele verden (næsten). Du skal ikke gøre andet end at indsætte dit kort i maskinen og trykke på det beløb du ønsker. Simpelt og let.

De Dårligste Kurser

VekselbåseDu finder dem ofte i lufthavne og andre internationale transportknuder. Disse giver ofte nogle af de dårligste kurser, og så har de tit gebyrer på handlen. Selvom de reklamerer med “Ingen gebyrer”, har de bare sat kursen så de alligevel får en ekstra kommission.

Private vekslere: Her kan du forvente den dårligste kurs af dem alle. De står ofte omkring internationale landegrænser, og vifter med store pengebundter. Hvis du ikke allerede kender kursen på den valuta du vil veksle til, kan du hurtigt blive snydt for mange penge.

Lige meget hvilken løsning du bruger, er det altid en god idé at kende de forskellige kurser. Vi bruger app’en “Valuta+” til dette. Den virker offline og kan regne op til flere valutakurser på en gang.

Sæt Et Budget

Inden du tager afsted, skal du have et realistisk budget for hvad du regner med at bruge i de forskellige lande, samt ca. 20% ekstra til uforudsete omkostninger.

For at få en idé omkring priserne i forskellige lande, kan du kigge på vores rejsebudgetter fra hele verden.

Hold Styr På Udgifterne

Det er vigtigt at du holder styr på dine udgifter, hvis du planlægger at rejse i lang tid. Dette forhindrer dig i at løbe tør for penge eller konstant bekymre dig om, hvorvidt du har råd til noget eller ej, og derfor gå glip af sjove aktiviteter.

Hvis du opdager at du bruger flere penge end forventet, kan du gå tilbage i dine arkiver, og tjekke hvad du egentlig bruger dine penge på, og derefter rette ind.

Bare Rolig

Det lyder måske som om alt og alle er ude efter dig og dine penge. For det meste er det slet ikke så slemt, men nøglen til en god rejse, er ikke at have bekymringer. Hvis du investerer lidt tid til at tage dine forholdsregler, vil du kunne nyde din rejse meget mere.

Flere Rejsetips

Hemmelig Lomme i Bukserne
Find De Billigste Flybilletter
SmugMug – Perfekt Til Rejsebilleder

Har du nogle tips til hvordan du håndterer dine penge? Del dem gerne med os i kommentarfeltet!

5 Comments

  • Hej med jer 🙂

    Hvilke udgifter trækker I på jeres “fælleskonto” – går det også til mad osv.? – og hvad trækker I på jeres private kort? 🙂

    Mvh. Nete

    • Alle penge vi bruger på vores rejse trækkes på vores fælleskonto. Når fælleskontoen løber tør, tanker vi op fra vores private konti. Det er mest for at gøre det let at deles om udgifterne og en ekstra sikring for tyveri, chiplæsning eller hvis vi mister et kort.

    • Hej Trine,
      Vi har både en alm. konto som vi kan hæve penge fra, og en opsparingskonto uden kort til. På den måde undgår vi at miste mange penge hvis vi får stjålet vores kort, fordi størstedelen af vores penge er på opsparingskontoen. Vi logger på vores netbank eller bruger en app til at flytte vores penge rundt mellem de forskellige konti 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.