REJSETIPS

Rejseapps kan gøre din rejse så meget lettere, sjovere og billigere. Vi har samlet 14 af vores favorit rejseapps der kan gøre dit liv lettere “on the road”.

Sammen med dit pas og dine penge, er din smartphone det vigtigste du har med på din rejse. Ovre er dagene med kæmpe udfoldelige kort, lange vandreture for at finde et sted at sove og bøvl med at finde flybilletter. I dag findes der rejseapps til alt og livet som rejsende er blevet markant lettere.

I løbet af vores rejser har vi fundet ud af at mange af vores favorit apps er blevet til vores trofaste rejsepartnere, der hjælper os med at spare penge, energi og bekymringer.

Her er 14 af vores favorit rejseapps som vi gang på gang vender tilbage til når vi rejser jorden rundt.

1. HostelWorld

Tiden hvor du skulle gå fra hostel til hostel for at finde den bedste pris er for længst ovre. Vores favorit app til at finde billig overnatning, er helt klart HostelWorld.

Appen har indtil videre aldrig svigtet os i at finde et sted at sove og muligheden for at filtrere søgningen og læse kommentarer fra andre backpackere, gør at du ikke behøver andre apps til at finde billig overnatning.

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

2. Maps.me

Maps.Me er en af vores nyeste tilføjelser til vores repertoire af rejseapps og vi elsker den allerede. Appen virker tilmed offline og du kan sætte pins der hvor du vil hen og der hvor du har været.

Det er sjovt at forsvinde rundt i Valparaisos små gader, men når du er klar til at blive fundet igen, kan du altid regne med Maps.Me!

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

rejseapps

I Salvador, Brasilien lejede vi en lejlighed tæt ved det hyggelige Pelourinho-kvarter

3. Airbnb

De fleste kender efterhånden Airbnb og app’en vokser kun i popularitet. Vi bruger de fleste nætter på hostels, men når vi vil have lidt privatliv og et hjem væk fra Danmark, bruger vi Airbnb.

Det fede ved Airbnb er at du ofte ender med at bo i et lokalt kvarter, hvor du kan få en fornemmelse for livet der du er. 

Hvis du kigger dig ordentligt for kan du endda, gøre dig et scoop. Vi boede fx tre mand i en lejlighed ud til stranden i Brasilien for 60kr. pr. mand pr. nat!

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

4. CityMaps2Go

CityMaps2Go er din perfekte følgesvend når du skal finde rundt i en ny by eller endda et helt nyt land.

Appen kan både bruges som offline GPS og som guide til byer og lande, med forslag til restauranter, seværdigheder, events og meget mere.

Vi har specielt brugt appen når vi er kommet til en ny by og vi har skulle finde vores hostel. Det indbyggede kort i CityMaps2Go virker ofte bedre end fx Google Maps.

Appen kan hentes både til iOS og Android og den fås som gratis version og betalt(den vi har).

5. Momondo

Flybilletter er som regel en af dine største omkostninger under din rejse. Der findes mange flysøgemaskiner som bl.a. Skyscanner og Kayak, men vores klare favorit er Momondo.

Momondo finder ofte de billigste billetter og så er appen super simpel at bruge. Vi har lavet en omfattende guide til at finde billige flybilletter, så husk at tjekke den ud også.

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

6. Google Translate

Google Translate kan være en lifesaver når du står i et fremmed land og ikke forstår sproget. Og endnu mere hvis du ikke kan læse bogstaverne/tegnene. 

Når du er online kan du oversætte 103 sprog, mens du kan oversætte 52 sprog mens du er offline. Endnu mere cool, er at appen kan oversætte et skilt, menukort, etc. til dansk hvis du peger kameraet mod det!

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

rejseapps

Vores Instagramprofil

7. Instagram

Okay okay, måske er Instagram ikke det første der falder dig ind når du tænker på at rejse, men der er en meget specifik grund til at du burde have appen med på din næste rejse.

Instagram er uden sammenligning den bedste app at finde rejseinspiration hos, så længe du følger de rigtige profiler. Erhm… Du kunne jo starte med at følge os! 😀

Vi finder det meste af vores rejseinspiration gennem smukke billeder og inspirerende rejsende og dem er der bunkevis af på Instagram. Hvis du har brug for en kickstart til Instagram, så har vi lavet et indlæg med de 13 mest inspirerende profiler her.

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

8. Postkortet

De fleste postkort du kan købe rundt omkring er generiske og upersonlige. Når du alligevel tager så mange billeder på din rejse, hvorfor så ikke sende et personligt postkort med eget billede?

Det koster mellem 19 og 29 pr. postkort og du kan vælge mellem A6, A5 eller A4. Kvaliteten er super, det er fremme inden for få dage og så er det noget federe at sende et personligt kort, frem for et du har købt!

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

9. Spendee

Som du nok har bemærket laver vi rejsebudget for hvet land vi har opholdt os mere end 10 dage i. Normalt skriver vi vores rejsebudgetter ind i noter, men vi prøver at skifte over til Spendee.

Hver gang vi køber noget, skriver vi det ind og kategoriserer det under fx mad, overnatning eller transport. Appen viser så hvor mange penge du har brugt på de forskellige kategorier og fortæller dine samlede, daglige og månedlige udgifter. Super smart hvis du vil holde styr på økonomien undervejs.

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

10. Pocket

Pocket er kort fortalt en app der lader dig gemme artikler, videoer etc. til når du er offline. Appen er perfekt til busturen, når du ligger på stranden eller hvis du vil læse om en seværdighed mens du er “on site”. Helt klart en af de mest nyttige rejseapps.

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

rejseapps

På toppen af Pacayavulkanen i Guatemala med vores couchsurfingvært, Raúl

11. Couchsurfing

Den letteste måde at komme i kontakt med lokale, er gennem Couchsurfing. Kort fortalt går det ud på at lokale værter, lader dig sove hos dem – gratis! 

Nogle gange får du en sofa at sove på, andre gange kan du få en hel lejlighed for dig selv. Hvis du vil have et smugkig ind i de lokales liv og gratis overnatninger, så er Couchsurfing noget du bør kigge nærmere på.

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

12. WhatsApp

Af en eller anden grund er vi danskere det eneste folk i verden der ikke bruger WhatsApp dagligt, men når du er ude at rejse kan det være super handy at have appen installeret. Du kan tilføje de mennesker du møder undervejs og holde kontakten og du kan sende billeder, videoer og lydfiler helt gratis. Du kan endda ringe hjem med WhatsApp!

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

13. Endomondo

Okay Endomondo er ikke ligefrem en lifesaver på rejsen, men det er sgu sjovt at måle hvor langt du har gået i løbet af en dag eller vandretur. Desuden kan familie og venner derhjemme følge med i hvor du er og hvad du laver. 

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

14. Valuta+

Har du oplevet det rejseøjeblik hvor du tror, du har scoret dig en fed handel, alene for at opdage at du klokkede i valutaen? Hvis ja, så er Valuta+ din nye bedste ven! I et land som Vietnam, hvor én sølle krone giver dig 3333,33 dong skal du eddermaneme holde tungen lige i munden for ikke at kegle rundt i priserne.

Appen kan hentes både til iOS og Android og den koster ingenting.

SE OGSÅ: 28 BEDSTE REJSETIPS EFTER 2 ÅRS REJSE

Mangler vi nogle rejseapps på listen eller kender du en anden smart ting at have på telefonen når du rejser?

10 Comments

  • Hej

    Som jeg læser (i andre artikler) er blue dollars ikke længere aktuelt da valutaen og vekslen af den næsten er reguleret ind. Er det noget I eller andre som fornyeligt har været i Argentina kan give deres besyv med på?

    Og i øvrigt tak for fed Blog!

    Bh

    Mikkel

  • Hej
    Hvorfor både Maps.me og citymaps2go?
    Er det nødvendigt med begge og hvad er forskellen på de to?

    Mvh. Lene

    • Hej Lene,
      De er begge ret ens og vi bruger da også Maps.me mest, men CityMaps2Go har nogle ekstra features som anbefalinger og steder at finde anmeldelser af seværdigheder. Du kan sagten nøjes med en af dem, nok Maps.me 🙂

  • Tusen takk for mange bra tips! Jeg har nå lagt til Pocket i min appliste. En slik app har jeg faktisk savnet. Jeg har hørt om den tidligere, men så glemte jeg å laste den ned dengang – og vips så var det glemt!

  • God artikel 😉
    Kendte dog de fleste app’ i forvejen.
    Og ja, WhatsApp er bare den fedeste app at have med på rejsen, og selvfølgelig også hjemme.
    Jeg brugte den flittigt på min Vietnam tur, til at holde kontakt med min skrækslagne søster, der troede jeg ville blive derude, eller blive overfaldet, røvet og det der er værre 😉
    Havde overført alle mine billeder via WhatsApp, til både søster, mig selv og andre der ville kigge med.
    Ringede også et par gange hjem via WA, og det fungerer ganske fint, og så er det dejlig gratis, bare man har en internetforbindelse, men det kan man jo få rigtig mange steder ude i verden!

    Fortsat go’ rejse 😉

    • WhatsApp er super smart. Det er utroligt at det ikke er mere populært i Danmark! Ja mange af de apps vi nævner er ret kendte, men det er de færreste der bruger Instagram til rejseinspiration, hvilket er ærgerligt da der er virkelig meget inspiration at hente derinde 🙂

      • Hejsa 🙂 I forbindelse med min forestående rejse til Ecuador og en del andre steder faktisk, lyder mit spørgsmål: hvordan og hvorledes med mobil telefoni ? Køber I lokale taletidskort med data eller hvor griber det an ?? Tænker jo selvfølgelig også at benytte mig af WhatsApp eller ligende hvis der er wi-fi 🙂

        Kh. Nina

        • Har rejst en del i Asien, og der er det ret billigt at købe et SIM kort, med telefon nummer og forud betalt data. Man ‘indsætter’ så mere data ved at købe skrabekort, og de kan stort set købes overalt 😉
          De fleste har kun brug for data, da det er temmelig dyrt at ringe hjem på ‘normal’ vis, og data bruges så når man ‘ringer’ via f.eks WhatsApp, Signal eller lignende.
          De fleste teleselskaber i hele verden tilbyder den slags SIM kort, men det er utrolig populært i fattige lande, da startpris og forbrug er meget billigt.
          Sidst jeg var i Vietnam, i foråret 2018, købte jeg et SIM kort med data for ca. 8$, og det virkede stadig da jeg rejste hjem en måned senere, efter at have brugt WhatsApp, Google Maps navigation, online hotel booking, lokale opkald, og sendt ca. 1400 billeder hjem/’i skyen’ – alt dette for 8$ 😉

        • Hej Nina,
          Hvis du skal til Asien så vil vi anbefale nogenlunde det samme som Torben. I Ecuador og de fleste andre lande i Latinamerika findes teleselskabet Claro, så køber du et SIM-kort i et land virker det i stort set alle de andre, og så fylder du bare taletid eller data på i den lokale kiosk eller supermarked 😉 Det er meget nemt og lige til. Hvis du rejser rundt i mange lande på flere kontinenter, så bliver du nødt til at købe nye SIM-kort. De er heldigvis relativt billige de fleste steder, så det bør ikke blive en større udskrivning 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.