tokyo om aftenen

Tokyo om aftenen

TOKYO, JAPAN

Med tusinde af hoteller/hostels regnede vi med let at kunne finde et sted at sove i Tokyo. Det kolde stenfortov mindede os om det modsatte!

Udkørte og zombieagigt steg vi af flyet der netop var landet i Tokyos lufthavn. Vi havde brugt 28 timer på at komme fra Danmark til Japan via London og Hong Kong.

Vi var dog langt fra klar til at kunne hvile vores tunge hoveder.

Efter vi havde beundret det flotte gulvtæppe og Hello Kitty tapet ved terminalen, traskede vi mod immigrationsskranken. Klokken var ca. 23.00 og vi håbede på en “smooth” tur gennem kontrollen så vi kunne finde et sted at sove hurtigt.

Sådan skulle det ikke være…

Colorful bridge in Odaiba, Tokyo

Nattevandring i Tokyo

Dumme Immigrationsregler

Teknisk set, skal man have en adresse på et sted at sove i Japan når man lander, samt en billet ud af landet. Noget vi selvfølgelig ikke havde…

Eller jo. Vi havde fået stillet en gratis lejlighed til rådighed fra dagen efter og frem. Problemet var bare at vi ikke anede hvad adressen var.

Da vi nåede immigrationsskranken, og fandt ud af, at ingen af de ansatte i lufthavnen talte engelsk, stod det hurtigt klart at det ikke ville blive smooth.

Flydende engelsk burde være et krav for at blive ansat i en lufthavn!

Efter ca. en times total forvirring blev vi dog pludseligt stemplet ind i Japan uden nogen videre forklaring. Men dømt ud fra poserne under immigrationsfyrens øjne, var han nok lige så desperat efter en seng som vi var!

Automater er OVERALT i Japanland

Skal Vi Synge Eller Skal Vi Sove?

Efter vores lille bump på vejen, løb vi forvirrede ud af lufthavnen for, at finde et sted at sove. Klokken var nu over midnat, og vi havde ingen idé om hvor vi skulle hen.

Vi stod ikke uden for lufthavnen i mere end 10 minutter, før en (meget) lille japansk kvinde tilbød at hjælpe os. Hun ringede rundt til 4-5 forskellige hoteller – uden held.

Hun indså at vi kæmpede en umulig kamp, og bad os derfor følge efter hende. Hun sagde at hun kendte et sted få hundrede meter væk. Vi fulgte med, velvidende at hun var vores bedste håb.

Det viste sig at hendes sted var en fire etagers karaoke bar…

Af uforklarlige årsager foreslog hun os at tage på karaoke bar, når vi nu alligevel ikke kunne finde et sted at sove… Vi nærmede os 30 timer uden rigtig søvn, så vi takkede pænt nej til hendes tilbud og forsatte vores søgen alene.

tokyo

Tomme gader i Tokyo

En Nat På Gaden

Vi besluttede at den hurtigste måde at finde en seng, var at hoppe ind i en taxa og køre rundt til alle de nærmeste hoteller. Nogen måtte da have bare én seng ledig. Men efter at have kørt rundt til 3 forskellige hoteller, blev taxaregningen for dyr, så vi blev nødt til at gå.

Det var nu midt om natten, og gaderne var tomme. Vi stod med vores tunge tasker et eller andet sted i verdens største by uden tag over hovedet. Det var ikke lige sådan vi havde håbet vores store eventyr ville starte.

Nedslåede og frustrerede over starten på vores tur, besluttede vi os for at lægge os til at sove på det kolde stenfortov med vores backpacks som hovedpuder. Efter så mange timer uden rigtig søvn, virkede det slet ikke så dårligt alligevel.

Nogle timer inde i livet som ægte hjemløse, kunne vi pludselig høre nogen kalde.

Are you OK? Do you need help?!

internet cafe booth tohyo

Vores 1,5×2 meter boks

Internetcafé & Gratis Sodavand

En ung japansk fyr og hans kæreste, havde set os fra deres lejlighed og var kommet ned for at hjælpe os, da vi tydeligvis lignede nogle der ikke helt havde styr på tingene. Vi fortalte ham hurtigt vores historie, inden han spurgte om vi ville med på internetcafé.

Først karaoke bar og nu internetcafé? Hvad bliver det næste, en sushirestaurant?

Men, situationen taget i betragtning, valgte vi alligevel at følge efter. Det kunne vel ikke blive meget værre? Vi gik kun et par hundrede meter, inden vi drejede ned ad en lille sidegade og ind ad en meget smal dør.

Stedet lignede mest af alt en tegneserienørds våde drøm. Der var minimum 30.000 mangabøger, gratis sodavand og små 1,5×2 m bokse med computere og en blød pude som “gulv”.

Vi kunne næsten lugte de tusindvis af teenagere der havde passeret gennem her!

Den japanske fyr foreslog at vi kunne sove i en af de små 1,5×2 m bokse for natten, indtil vi kunne rykke over i vores lejlighed kl. 10 næste morgen (dvs. 4 timer senere). Uden andet alternativ end et stenfortov, valgte vi boksen og fik vores længe ventede søvn.

Vores rejse var nu officielt begyndt!

Har du nogensinde sovet på åben gade? Hvad ville du have gjort hvis det var dig? Del gerne med os i kommentarfeltet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.