Bolivia-Flag-2

Bolivia rejsebudget – hvad koster det?

BOLIVIA REJSEBUDGET

Kan du rejse på et backpackerbudget i Bolivia? Se hvad det kostede os at rejse rundt i hjertet af Sydamerika i en måned.

Bolivia bliver aldrig vores favoritland i Sydamerika, men landet overgik med længder vores uretfærdigt lave forventninger.

For hver ting vi elsker ved Bolivia, er der en ting vi ikke bryder os om, og på en eller anden underlig måde får det os til at holde af Bolivia.

Landet er skræddersyet til folk der vil have store oplevelser for små penge. Det er det billigste land at opleve Amazonasskoven i og så er Bolivia naturligvis også hjemsted for den spektakulære Uyuni Saltørken

Så hvis du kan klare at landet er lidt mere besværligt at rejse i og at hygiejnen ikke er i top(mildest talt), så skal du klart overveje at besøge Bolivia på din rejse i Sydamerika – om ikke andet, så for at købe treretters middag for 20kr!

bolivia rejsebudget

Solopgang set fra Incahuasi-øen midt i Uyuni Saltørkenen

Bolivia Rejsebudget

Som langtidsrejsende backpackere er vi interesseret i at leve billigst muligt. Vi har derfor regnet på vores udgifter på vores 29 dage i Bolivia og lavet en oversigt over hvad vi har brugt vores penge på (Priser er pr. person). Vi har bestemt levet på et budget, men vi har også fundet penge til at tage på tur til Uyuni og kun spise på restauranter.

Mad & Drikke: 1607 DKK

Overnatning: 1190 DKK

Transport: 527 DKK

Aktiviteter:  1688 DKK

Diverse:  293 DKK


Antal Dage = 29

Samlet Udgifter = 5305 DKK

Per Dag = 183 DKK


Budget Noter

Vores Bolivia rejsebudget blev ikke så billigt som vi havde regnet med det ville. Det skyldes dog mest vores firedages Uyuni-tur der kostede mere end 2500kr. tilsammen. Uden Uyuni-turen ville vores dagsbudget være på 144kr. pr. dag.

Vi havde desuden også regnet med at hostels ville koste mellem 20 og 60kr. pr. mand, men som regel måtte vi betale 50-80kr. Stadig billigt, men ikke helt så billigt som vi regnede med.

Vores madbudget er også højt, hvilket mest af alt skyldes at vi besluttede os for at leve det gode liv mens vi var i landet. Vi købte is og friskpresset juice hver dag, ofte flere gange om dagen, så selv om det var billigt løb det alligevel op. 

bolivia rejsebudget

Cochabamba by set fra toppen af San Pedro Bakken

Typiske Priser i Bolivia

Overnatning: 

Hostels koster typisk 50 – 80kr. pr. mand, få steder kan du finde et til 30kr.
Guest Houses eller Hospedajes skal du typisk lægge 70-120kr. pr. mand.
Et middelmådigt hotelværelse koster omkring 200-400kr. 

Transport: 

Busser koster cirka 5-10kr. for hver times kørsel.
En taxa starter på 15kr. for 5-10 minutters køretur.
Indenrigsfly er mellem 300-600kr. for en enkeltbillet.
 

Mad & Drikke: 

Friskpresset appelsinjuice koster 4kr. hvis du køber det på gaden.
Et måltid på en billig restaurant ligger på 20-50kr. pr. ret.
Frokostmenuer koster generelt 20-30 kr. for 3 retter.
Gademad kan koste alt fra 5-40kr. Som regel ca. 20kr.
Flaskevand koster omkring 7-12kr. for 2 liter.

Toco Toucan Hanging Out In a Tree In San José de Chiquitos

En kæmpetukan i et træ ved pladsen i San José de Chiquitos

Højdepunkter

• Vores tur rundt på Salar de Uyuni og Altiplano

• Sucre og den hyggelige atmosfære

• Hvor billigt alting er i Bolivia – sodavand og is for 1kr. stykket!

• Taxatur på 200km med to lokale og en dansk veninde gennem junglen

• Det hektiske storbyliv i verdens højeste hovedstad, La Paz

Lavpunkter

• Vores tur rundt på Salar de Uyuni og Altiplano

• Den 12 timer lange bustur på grusvej mellem Sucre og Santa Cruz

• At se voksne og børn pisse på gaden gentagne gange

• Copacabana er corny og turistet på den farverige cocktails-agtige måde

• Dårlig mave er en del af at rejse i Bolivia

• Bolivianerne er ærligt talt nogle af de værste miljøsvin vi har set

Desuden skal du heller ikke tro på bolivianerene med det samme. Hvis du spørger om der er WiFi eller om der er toilet i bussen siger de alle sammen ja. Spørgsmålet du i virkeligheden bør stille er: Virker WiFi’et og er toilettet åbent. Og selv der skal du ikke regne med at det er sandt. 

bolivia rejsebudget

Verdens måske dårligste hoppebillede ved Salar de Uyuni…

Vigtig Viden

I modsætning til stort set alle andre lande i Latinamerika, får du kun 30 dages visum ved ankomst til Bolivia – du kan dog nemt og gratis forlænge det i landet. Måske ikke super vigtig viden, men husk at spørge de lokale om lov før du tager billeder. Mange bolivianere tror at de mister deres sjæl hvis de kigger direkte ind i et kamera! – P.S. de bliver temmelig ophidsede hvis du prøver at tage billeder uden at spørge… 

Overraskelser

Vi blev positivt overrasket over atmosfæren og sikkerheden i de fleste byer. Det var meget sjældent vi følte os usikre, hverken om dagen eller aftenen og vi så stort set intet politi/militær på gaderne. Priserne på overnatning var en af vores mere negative overraskelser. Selv om det ikke var dyrt, var det alligevel noget dyrere end ventet.

[one_half]

Mere Fra Bolivia

Uyuni Saltørkenen & Bolivias Altiplano
En Tur Til Satans Port Og Tilbage Igen
En Øjenåbende Tur i Potosís Miner

[/one_half] [one_half_last]

Flere Rejsebudgetter

Argentina Rejsebudget
Chile Rejsebudget
Brasilien Rejsebudget

[/one_half_last]

FLERE REJSEBILLEDER FRA BOLIVIA HER
.

Har du nogle gode tips til at spare penge i Bolivia? Del dem gerne med os i kommentarfeltet!

2 Comments

  • Hej! Hvordan plejer i at gøre når i skal transportere jer rundt vha bus fx. i Peru og Bolivia – køber i bare enkelte billetter hver gang i stiger på eller køber i en form for buskort?
    Mvh. Liv og Jonas

    • Hej Liv og Jonas,
      Vi køber altid billetterne på bus stationen samme dag eller dagen før vi stiger på. Det er super nemt og simpelt, der er ofte mange afgange og forskellige selskaber at tage med 🙂
      Rigtig god rejse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.