Book-NowNår du har besluttet dig for at tage ud at rejse, er det næste skridt at booke diverse ting. Der er mange hjemmesider der hjælper en med at finde de billigste steder at bo og de billigste flybilletter – og dem har vi samlet her, så det er let for dig at finde rundt i junglen af søgemaskiner.


 

Flybilletter

Vi kender allesammen Momondo, og selvom de også gør et glimrende arbejde med at finde de billigste og bedste flybilletter, så er det altid rart med lidt forskellige muligheder. Herunder ser du de største søgemaskiner indenfor flybilletter.

[one_half] [/one_half]

OBS! Onsdag plejer at være den billigste dag at rejse på, hvor fredag og lørdag ofte er de dyreste dage at rejse på.


 

Overnatning

Hvis du ikke er kræsen, er der mange muligheder for billig overnatning. Vi har samlet nogle af de bedste muligheder her – Det er ikke dem allesammen vi selv har prøvet, men vi vil helt sikkert forsøge så meget som muligt i løbet af vores jordomrejse.

Hotel

Alle der har været ude at rejse har på et eller andet tidspunkt boet på hotel. Hoteller har ofte højere standarder og bedre komfort end mange andre overnatningsmuligheder – Det betaler man så også ekstra for. Her er de bedste søgemaskiner til at finde det billigste af det dyre!

[one_half] [/one_half]

Hostel

Et hostel er en populær løsning hos mange budgetorienterede rejsende – backpackere. Værelser, køkken og bad er delt mellem mange mennesker, hvilket holder priserne nede. Nogle steder kan man dog få dobbeltværelser, hvilket er perfekt hvis man er to rejsende. Hostels har ofte en sikkerhedsboks til dine værdier, samt en meget skrabet morgenmad ofte bestående af toast. Er du til socialt samvær og kan leve uden den store luksus, så er hostels noget for dig! Her er de bedste sider til at finde billige hostels.

[one_half] [/one_half]

CouchSurfing

Hvis du er backpacker eller budgetorienteret og du ikke kender couchsurfing.org, så burde du straks læse om det! Konceptet går ud på at folk fra hele verden stiller et værelse eller bare en sofa til rådighed for andre rejsende – GRATIS.

Når du hører det er gratis, tænker du nok: Hvorfor gør de det så? Simpelt nok! For at møde spændende nye mennesker og andre rejsende og for at dele deres kultur. Det er også det der er en af de største grunde til at couchsurfe. Du møder de lokale på en helt anden måde – du lever med dem! Klik her og se vores profil.

Camping

DSC01008
Camping på et andalusisk bjerg

Hvis du har planer om at opleve naturen over flere dage, på nærmeste hold, så er en campinghængekøje noget du burde kigge efter. De fleste gange er det gratis (kræver kun 2-3 træer), men hvis du vælger at slå den op på en campingplads kan det koste en smule.

Med en campinghængekøje kan du tage lige hvorhen du vil og aldrig bekymre dog om, om du mon har et sted at sove. Det er den ultimative frihed når du rejser som backpacker og den giver dig mulighed for at opleve fjerne steder du ellers ikke kunne pga. mangel på overnatning.

Er i to rejsende vil vi kraftigt anbefale jer at investere i en Clark Camping Hammock. Der er plads til at to kan sove behageligt og uden at ligge op ad hinanden. Desuden vejer hængekøjen under 3 kilo og fylder ingenting (den kunne nemt ligge i en af de to tasker i nederste højre hjørne, sammen med tøj til 10 dage).

Rejser du alene vil vi anbefale dig en Hennessy Hammock. Vi har ikke selv prøvet en, men vi overvejede at købe to af dem inden vi fandt Clark’en. Her kan du se en andens personlige mening om Hennessy hængekøjen.

Transport Natten Over

Hvis du alligevel skal transporteres over flere timer, hvorfor så ikke gøre det om natten? På den måde sparer du penge på overnatning, og du bruger ikke en dag på transport frem for oplevelser. Komforten er i bund og det kan være svært at sove i busser, fly, tog og lign. men der er mange penge og meget tid at spare.

Offentlige Steder

Det er ofte som en sidste nødløsning, eller fordi man alligevel skal rejse tidligt næste morgen. Det koster ikke noget, men er heller ikke at foretrække særligt ofte. Finder man et sted lidt væk fra de største folkemængder inde i lufthavnen, bus- eller togstationen så kan det være en ganske udemærket løsning.


Andre Overnatnings Muligheder


Kom af Sted!

Med alle de muligheder der er for billig overnatning, kan alle være med. Mange måder er gratis og endnu flere er billige. Penge er ikke en undskyldning for ikke at tage afsted – de fleste lande er desuden langt billigere at leve i end Danmark – så afsted med dig og oplev verden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.