Boracay

Solnedgang

BORACAY, FILIPPINERNE

Det er fedest ikke at skulle dele paradisøen Boracay, med horder af andre turister. Se hvorfor du skal besøge øen i lavsæsonen.

Okay, at tale om en egenlig lavsæson på Boracay er måske for meget sagt, men at besøge øen uden for højsæsonen har en masse fordele alligevel – fordele du burde udnytte!

Boracay er uden tvivl altid et godt sted til en afslappende ferie. Øen har noget for alle aldre, klasser og typer. Du kan ligge på en af verdens bedste strande i flere dage, blive forkælet med massage, feste til den lyse morgen eller dyrke adventuresport.

“Lavsæsonen” er mellem juli og november, hvor det regner mest. Vi var på øen i oktober, og vi har en masse grunde til at du også skal besøge øen på dette tidspunkt.

Vores lejlighed hos Family Inn’s

Bedre Tilbud

I lavsæsonen er priserne ofte halv pris af hvad de er i højsæsonen. Vi betalte 700 peso (91 kr.) for vores hotelværelse. I højsæsonen koster samme værelse 1600 peso (210 kr.). Derudover er det også lettere at finde værelser der ikke allerede er booket i lavsæsonen.

Der er desuden ofte også halv pris på aktiviteter såsom snorkeling, island hopping og parasailing. Flybilletterne til øen er desuden også billgere. For den budgetbevidste er dette nok allerede grund nok til at skippe højsæsonen til fordel for lavsæsonen.

Den berømte White Beach

Slip For Solen

Det lyder måske absurd i dine ører, men det kan være en fordel at slippe for solen på Boracay. Hvis du som os er en nærrigrøv og ikke betaler for liggestol og parasol for at gå på stranden, så kan solen straffe dig inden for meget kort tid.

Vi lå en enkelt dag i den bagende sol i et par timer, og vi endte med at ligne kogte rejer. De andre dage på stranden var langt mere afslappende, da skyerne dækkede for solens intense varme, men temperaturerne lå stadig på +27 grader – og vandet var lækkert! I højsæsonen bliver du kogt hver dag.

Vores hemmelige spot

Færre Turister

Lavsæsonen på Boracay er ligesom alle andre steder lig med færre turister – og hvem vil ikke have ø-paradiset for sig selv?

Misforstå os endelig ikke! Du slipper på ingen måde for andre turister, men i lavsæsonen slipper du for overbefolkning (både af turister og sælgere!). Det er faktisk endda muligt at finde en del af White Beach næsten uden andre turister.

Afslappende østemning

Østemning

Færre turister betyder langsommere tempo og bedre østemning. Turisterne er ikke begyndt at overfalde øen endnu og stemningen er derfor meget mere rolig og behagelig. En tur til Boracay skal være afslapning og ikke Survival of the Fittest blandt turisterne!

Udsigt fra toppen af øen

Boracay Lavsæson

Der er mange grunde til at besøge Boracay uden for sæsonen. Vi har bestemt ikke fortrudt at vi besøgte øen i lavsæsonen, tværtimod så ville vi med glæde gøre det igen!

[one_half]

Mere Fra Filippinerne

Venlige Mennesker i Manilas Slum
Nuttede Selvmorderiske Primater
En Måned i Filippinerne

[/one_half] [one_half_last]

Rejseguide

Lav En Hemmelig Lomme i Bukserne
Sådan Finder Du Billige Flybilletter
SmugMug – Perfekt Til Rejsebilleder

[/one_half_last] .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.