Nogen er bedre end andre til at posere under vand…
MINAKAMI, JAPAN
Flere hundrede liter vand væltede ned over os. Det var umuligt at høre nedtællingen. Med ét fløj vi 10 meter ned ad klippesiden.
.
Det hedder canyoning – noget ingen af os havde hørt om eller kendte til. Canyoning går dybest set ud på at følge en flod gennem en kløft fra et punkt til et andet lavere liggende punkt. Og gerne med en masse vandfald!
Der er visse steder i verden hvor denne aktivitet er ret populær, og siden Japan består af 70% bjerglandskab, er landet det perfekte sted at prøve canyoning.
Vi gjorde det i Minakami – Japans adventure epicenter. Det bjergfyldte område er fyldt med kløfter og sprækker, der er ideelle til canyoning. Byen er desuden et paradis for adrenalinelskere, og overalt udnyttes naturen til at få et adrenalinfix.
.
På vej mod dybet
Canyoning i Minakami
Vi havde brugt dagen forinden på at komme fra Tokyos ultra-hektiske byliv og ud til Minakamis eventyrlegeplads med tog – en tur der bød på et par oplevelser undervejs.
Da det blev morgen igen, steg vi, som de andre i gruppen, ind i bilen og kørte hen mod kløfterne. Med 3 gutter fra Japan gled vi ned af vandfaldssprækker, badede i pools og hoppede ud fra klipperne.
Selvom vores japanske er ikke eksisterende og deres engelske var mildest talt skidt, forhindrede det os ikke i at have det skide sjovt sammen og uddele high-fives til hvem der nu måtte være i nærheden!
Canyoning var vildt, men på en måde meget mere beroligende end Tokyos tætbefolkede gader!.
.
Lidt sjov blev det dog til!
River Rafting Uden For Sæsonen
Der kan være mange fordele ved at rejse uden for sæsonen, men når det gælder river rafting skal man komme i højsæsonen!
Vi havde forestillet os vilde bølger, kæmpe plask og stærke strømme. Vi fik 20 cm dybt vand, der dårligt nok kunne holde vores gummibåd flydende…
Vi havde dog en cool guide, Adam fra New Zealand, til at gøre det hele lidt sjovere, så oplevelsen led i sidste ende ingen skade.
.
Adam kunne gøre selv en vandpyt sjov at rafte i!
Splitter Nøgen Afslutning
Den bedste måde at afslutte en aktiv dag i Japan er en tur i den varme afslappende onsen. Alle japanske byer med respekt for dem selv har en onsen, og Minakami er ingen undtagelse.
At sidde (splitter nøgen) i perfekt tempereret kildevand og tænke over dagens oplevelser var den ideelle afslutning på det hele!
SE VIDEO: Canyoning i Minakami
(Klik for at se: Canyoning i Minakami på YouTube)
Sted: Minakami, Japan [SE PÅ KORT]
Selskab: Canyons
Pris: 815 kr. pr. mand.
Note: Vi anbefaler at man prøver river rafting i højsæsonen som er i foråret når sneen smelter.
Mere Fra Japan
Danmark i Japan
Sneaber i Helvedes Dal
Japansk Sushikursus
Rejseguide
Japan Rejsebudget
Sådan Finder Du Billige Flybilletter
Lav En Hemmelig Lomme i Bukserne