BEQA ISLAND, FIJI

Du behøves ikke at have set Dødens Gab for at vide at det ikke er en god idé at svømme med hajer. Specielt ikke 3m lange tyrehajer - bedre kendt som verdens mest aggressive hajart.

Gennem millioner af år, har hajerne udviklet sig til at være naturens svar på den perfekte dræbermaskine. Syleskarpe tænder, lynhurtige bevægelser og altid på jagt efter næste intetanende bytte 

Revet, hvor Shark Reef Marine Reserve ligger, er ejet af lokale landsbyboere, så for at kompensere dem for deres tabte fangstområder betaler hver dykker 25 USD for at de til gengæld ikke fisker i eller omkring revet. Det betyder at revet myldrer med eksotiske fisk i alle tænkelige farver - og hajer, massere af hajer.

Revet lå ca. 20 minutters sejltur fra den lille by Pacific Harbour, så vi kunne lige nå at gøre os klar og forberede os mentalt på det der ventede inden vi skulle hoppe af båden og dykke 30 meter ned på bunden af Stillehavet.

Vi ville lyve, hvis vi sagde, at vi ikke var nervøse for at hoppe i det koboltblå hav. Kun folk med et dødsønske kan vel finde på at dykke ned til disse monstre uden beskyttelse?

Bull Shark

Første glimt af de glubske tyrehajer - Billede af Martin Graf

Bull Shark

En større gruppe af tyrehajer samlede sig om os - Billede af Martin Graf

Bull Shark

En nysgerrig tyrehaj der kom lidt for tæt på - Billede af Martin Graf

Bull Shark

Røven på havbunden og en udsigt som den her når du kigger op kan skræmme de fleste - Billede af Martin Graf

Tyrehajs Ekstravaganza

Nede i vandet var det eneste vi kunne se uendeligt blåt hav, velvidende at hele området var svært inficeret med de frygtingydende tyrehajer.

På nuværende tidspunkt ville de fleste raske mennesker kravle op i båden igen, men vi begyndte vores nedstigning til det vores guider kaldte for TeatretNede på bunden blev vi positioneret på toppen af en koralvæg hvor vi kunne se ned på "scenen". Derefter begyndte fodringen. Nu var der ingen vej tilbage!

To af guiderne begyndte at hive fiskestykker ud af en kæmpe plastikbeholder, hvilket straks tiltrak et gigantisk hvirvlende kaos af kæmpetrevaller, snappere og andre revfisk. Det varede ikke længe før hajerne begyndte at dykke op.

Ud af det blå kunne vi pludselig ane silhuetterne af ikke bare én, men over 30 kæmpe tyrehajer - og de kom alle fordi de kunne lugte blod.

På få minutter blev havbunden forvandlet til et mylder af aggressive tyrehajer, der alle kæmpede for at få fat i fiskestykkerne guiderne holdt i hånden. De store drenge holdt sig nogle meter fra os, men bare det at se deres enorme kroppe glide gennem vandet var ærefrygtindgydende. 

Bull Shark

Kæmpe stimer af revfisk der cirkulerede om os - Billede af Martin Graf

Bull Shark

En sorttippet revhaj langs koralrevet - Billede af Martin Graf

Bull Shark

Close up af en sorttippet revhaj - Billede af Martin Graf

Bull Shark

Et slæng af sorttippede revhajer patruljerer koralrevet - Billede af Martin Graf

Tættere På Hajerne

Efter omkring 18 minutter omringede af de store tyrehajer, svømmede vi op til 10 meters dybde for at komme lidt tættere på de mindre revhajer. 

Her blev vi mildest talt opslugt af de enorme fiskestimer der cirkulerede om os. Mellem de tusindvis af farverige røde, blå og gule revfisk, patruljerede nursehajer, hvidtippede, sorttippede og grå revhajer langs koralvæggen.

Efter et kvarter mere i virvaret var det tid til at afslutte dagens første dyk. Mens vi hurtigt fik varmen og skiftede iltflasker, informerede en af vores guides om dagens sidste dyk. Denne gang skulle vi ned på 15 meters dybde og endnu en gang skulle vi hilse på de store tyrehajer, men nu ville de komme meget tættere på. Som om 5-6 meter ikke var tæt nok på?!

Men siden vi stadig var høje på adrenalin efter første dyk, var vi alligevel klar på at hoppe i det dybblå hav igen.

Bull Shark

En tyrehaj der spiser et tunhovede fra plastikcontaineren - Billede af Martin Graf

Bull Shark

En tyrehaj der svømmer lige forbi Camillas ansigt - Billede af Martin Graf

Bull Shark

Tyrehajer og horder af revfisk - Billede af Martin Graf

Bull Shark

Mads' nærkontakt med en tyrehaj - Billede af Martin Graf

Bull Shark

Hvor mange tyrehajer kun du få øje på? - Billede af Martin Graf

Tal lige om at tage en ordentlig mundfuld...

Bull Shark

Nogle gange kan du ikke se havet for bare... hajer - Billede af Martin Graf

Bull Shark

De få gange hvor en selfie er absolut på sin plads - Billede af Martin Graf

Bull Shark

Hajer over, under og ved siden af, ville du turde? - Billede af Martin Graf

Det Helt Store Show

Vi spildte ingen tid med at komme ned på vores positioner ved endnu en koralvæg. Ligesom ved første dyk åbnede guiderne beholderen for at lokke hajerne, der stadig var i nærheden. Der gik heller ikke mere end 60 sekunder før vi kunne se deres silhuetter komme frem fra det blå.

Denne gang var der omkring 45 granvoksne tyrehajer der svømmede omkring os, og rigtigt nok kom hajerne tæt på denne gang. For det meste var der mindst en tyrehaj på 200kg under 2 meter fra os, nogle gange svømmede de endda få centimeter forbi, mens de scannede os med deres kolde gennemborende øjne.

Mads var ovenikøbet så uheldig at blive ramt i hovedet af en af tyrehajernes halefinne.

Det var virkelig nu vi indså at der var noget af snakken når bl.a. dykkerlegenderne Ron og Valerie Taylor havde udråbt dette dyk som verdens bedste af sin slags. Det her var på alle måder det ypperste dyk du kunne foretage dig med hajer - og vi stod midt i det.

Efter at være blevet fuldkommen overrumplet over naturens skønhed i en halv time, var det desværre tid til at stige op til overfladen igen. 

En lidt for nærgående tyrehaj

En lidt for ivrig tyrehaj, der kom lidt for tæt på

Camilla med en af vores guider, Manoa

Hajfodrings Kontrovers

Selv om det rangerer helt oppe som noget af det vildeste vi nogensinde har oplevet, er det ikke alle der er lige begejstret for hele ideen om at håndfodre hajer. Nogle mener at dette lærer hajerne at forbinde mennesker med mad og på den måde øge chancerne for hajangreb. Der er dog intet bevis for de påstande endnu. Det er udelukkende spekulation. 

Den eneste grund til at marinelivet er beskyttet ved Fijis Shark Reserve er dykkerture som vores der har holdt fiskere fra at udplyndre revet. Resultatet har indtil videre været at et døende rev nu igen er proppet med liv i alle størrelser og afskygninger - og der har endnu ikke været en ulykke på en dykkertur.

Vi har kun positive ting at sige om vores hajdyk og den meget professionelle måde det hele bliver grebet an på. Så hvis du nogensinde befinder dig selv på en af Fijis paradisøer, må du ikke snyde dig selv for en helt unik naturoplevelse.

Og skulle du være bange for de tusindtandede rovdyr, så tag det helt roligt - vi har allerede fået bekræftet at tyrehajer ikke tiltrækkes til lugten af danskere, så du kan være helt tryg! 😀 

SE VIDEO: Dyk Med Tyrehajer - Fiji

« Se videoen i HD-kvalitet på Vimeo her »

MERE INFORMATION

Sted: Bega Island, Fiji [SE KORT]
SelskabBeqa Adventure Divers
Overnatning: Tsulu Backpackers.
Pris
: 400 fiji dollars ≈ 1300 kr.

Ankom: Tag bussen fra Nadi til Pacific Harbour(ca. 15 FJD). Du skal have booket din tur på forhånd, hvorefter i aftaler et sted du bliver samlet op. 
Note: Hvis du er heldig at være der på det rigtige tidspunkt kan du se gigantiske tigerhajer på over 5 meter. Meget billede- og videomateriale i indlægget er leveret af Martin Graf der var nede med os.

Ville du turde at dykke med verdens mest aggressive haj? Hvad tror du ville skræmme dig mest ved en oplevelse som denne?

12 Comments

  • 👍🏼 I er bare for seje…..
    Jeg har ‘kun’ dykket med Brunhajer og en enkelt Moraine…….,

  • Wauw! Vild oplevelse! Og vildt gode billeder!

    Uha, turde aldrig gøre det selv. Dykkede med en haj – uden det var planlagt – i Australien. Og det var RIGELIGT til mig… I er seje!

    • Haha! Plejer man ikke at sige, at de bedste øjeblikke er dem man ikke planlægger? 😀 Ja, det var en vild oplevelse vi aldrig glemmer. Vi har egentlig heller aldrig været helt tossede med hajer, men på en eller anden måde er vi endt med flere dyk med hajer, end dyk uden…

  • Hej Mads og Camilla.
    Ved i hvilke dykkercertifikat, man skal have for at dykke med hajer/ hvilke dykkercertifikat har I? 🙂
    Knus Anders og Emma

  • Hvorfor er der ikke flere der har kommenteret!!! Super gode billeder og super fedt med tilhørende video, så man virkelig kan få en fornemmelse af, hvor tæt I egentlig er på hajerne. Så lige jeres anden dykkervideo fra Bocas del Toro – hvor er det sødt, at I lige holder hinanden i hånden på vejen ned i dybet :3

    • Vi har godt gået med tanken om de er blevet skræmt væk af hajerne inden de nåede bunden af indlægget?
      Tusind tak, vi er glade for vi havde vores GoPro med til at filme det og at vi kunne få noget videomateriale fra undervandsfotografen. Det er jo en vanvittig fed oplevelse og meget fascinerende at være så tæt på en dræbermaskine!
      Haha vi skal jo lige sørge for, vi begge er med ?

  • WOW! Vild oplevelse. Hvor ser det bare helt fantastisk ud – ved ikke om vi nogensinde vil turde, at bevæge os ud i sådan en oplevelse 😀
    I er for seje! Var Fiji ikke bare fantastisk – drømmer sådan om at besøge landet 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.