BOCAS DEL TORO, PANAMA

Vi havde længe villet tage dykkercertifikat, så da muligheden bød sig sprang vi på den i Panamas bountyøer, Bocas del Toro.

Vi ville have gjort det på Koh Tao i Thailand, men skippede hele landet. Så blev vi enige om at gøre det i Honduras men igen skippede vi hele landet – En tendens?

Skæbnen ville, at vi faldt over det perfekte tilbud i Panama og denne gang kunne vi ikke skippe landet, da vi havde et fly fra Panama City et par uger senere.

Nogle gange skal vi næsten tvinges til at gøre det vi gerne vil…

Og da vi endelig stod på de eksotiske bountyøer, Bocas del Toro, var der ikke længere nogen vej tilbage. Et hurtigt smut forbi La Buga Dive Shop og vi var klar til start næste morgen.

Dykkercertifikat Panama

Iltflasker til vores dyk

Dykkercertifikat På Bocas del Toro

Det ville tage os tre dage at blive fuldblodsdykkere, og den første morgen startede med noget så interessant som en fire timers lang video.

Hvis det var strafbart at være kedelig, ville den video sidde inde på livstid…

Anden dagen startede straks mere interessant. Vi nåede kun lige at stikke vores instruktør, Leandro, et fist bump inden vi fik klasket vores udstyr på og blev kastet i vandet for første gang. Der var kun os og en ung amerikansk fyr på vores tremandshold.

I vandet kom første udfordring straks. Den første indånding under vand. Alt i din krop stritter imod, hjertet banker og din hjerne skriger nej – ignorér dem begge. Efter det første åndedræt, begynder din krop at vænne sig til tanken.

Efter vi alle tre havde fundet os til rette under vandet, begyndte de første undervandsøvelser.

[one_half]

[/one_half]

[one_half_last]

[/one_half_last]

Klar til første dyk

Undervandsastronauter

Vi havde begge snorklet en hel del tidligere, men det kan overhovedet ikke sammenlignes med et rigtigt dyk. Følelsen af at være flere meter under vand og stadig kunne trække vejret, er noget der skal opleves før det kan forstås.

Noget af det første vi lærte, var at holde os selv neutralt flydende – hverken synke til bunds eller stige mod overfladen. Synker du, så ånd lidt dybere – Stiger du, så ånd lidt ud.

Når du har lært teknikken, føles det som om du er fuldstændig vægtløs. Du er i princippet en astronaut – bare under vand.

Som om det ikke er fedt nok i sig selv, så kan du til med kaste koraller med skøre former og farverige fiskestimer oven i rusen.

Allerede efter første dyk var vi ‘hooked’ på livet under vandet og vi var først lige kommet igang!

Dykkercertifikat Panama

Tid til monkey business under vandet

dykkercertifikat panama

Camilla med en af gutterne fra La Buga

Tid Til Monkey Business

Heldigvis skulle vi allerede have vores andet dyk dagen efter, sidste dag. Denne gang skulle vi lære nogle mere avancerede teknikker, som fx. hvad du gør hvis dit mundstykke går i stykker og hvordan du navigerer og kommer sikkert op til overfalden igen.

Ret vigtigt, eftersom dine lunger kan eksplodere hvis du kommer for hurtigt op!!!

Efter øvelserne, fik vi tid til at udforske et skibsvrag og jagte rundt efter de lidt småforvirrede tropiske fisk. Det jo altsammen meget godt, men der manglede noget…

Når nu vi alligevel var vægtløse, kunne vi jo lige så godt udnytte det. Det var det perfekte tidspunkt til lidt god gammeldags monkey business!

Nu kunne vi endelig flyve som Superman og slå trippel saltomortaler og lande på hovedet. Vi var alle som små børn, der kun tænkte på at gøre alt det der ellers er umuligt over vandet. Det var fantastisk!

Camilla under vandet

Prøven & Nye Muligheder

Vi kunne desværre ikke fortsætte vores monkey business hele dagen, der var en prøve der ventede på os.

Inden vi kunne kalde os certificerede PADI-dykkere, skulle vi bevise at vi kunne det teoretiske bag alt det vi lige havde gjort under vandet.

Vi bestod begge prøven uden større problemer. Der var en del multiple choice-spørgsmål og nogle udregninger vi skulle lave. Ikke noget de fleste der har læst deres lektier, ikke kunne svare på.

Efter et par lykønskninger og lettelsen over endelig at være certificeret, sluttede vi dagen af med et sidste dyk rundt mellem Panamas caribiske bountyøer. Den perfekte afslutning på vores tredages dykkerkursus.

Nu er vi officielt licenseret til at dykke overalt i hele verden. Når du tænker over at 70% af jorden er dækket af vand, går det op for en hvor mange nye muligheder det åbner for.

Bocas del Toro by set fra vores båd

Vores båd

Derfor Skal Du Tage Dykkercertifikat På Bocas del Toro

De fleste der rejser til Mellemamerika, tager dykkercertifikat ved Roatán eller Utila ud for Honduras’ caribiske kyst. Der skulle være god dykning, men der er et par grunde til at skippe netop de to øer.

For det første kræver det at du rejser til Honduras og sandsynligvis skal du forbi San Pedro Sula – verdens absolut farligste by målt på antal drab.

For det andet kræver det at du tager en to timers sejltur, der på de kanter kaldes for brækbåden – behøver vi uddybe? Selv om du højst sandsynligt overlever både San Pedro Sula og brækbåden, så var det ikke det værd for os.

Hvis du, lige som os, alligevel skal forbi Panama så anbefaler vi at du tager dit dykkercertifikat på Bocas del Toro i stedet. Vi endte endda med at få vores certifikater billigere end vi kunne få dem for i Honduras – win!

SE VIDEO: Scuba Diving På Bocas del Toro

Se video i HD-kvalitet på Vimeo her

MERE INFORMATION

Sted: Bocas del Toro, Panama [SE KORT]
SelskabLa Buga Dive Shop
Pris
: 250 USD(Lavsæson)/ 320 USD(Højsæson)

Ankom: Tag bussen til Almirante og gå ned til havnefronten, hvor der går regelmæssige både til øerne. 
Overnatning: Hostel Heike.
Note: Husk på at få trykudlignet dine ører inden du dykker ned og gør din instruktør opmærksom på dig hvis du har problemer. Hvis ikke du trykudligner, kan du sprænge dine trommehinder.

[one_half]

Mere Fra Panama

Rejsebudget – Panama
Local Naso-dreng i Udhulet Kano

Panama City Fotoessay

[/one_half] [one_half_last]

Rejsetips

Vores 28 Bedste Rejsetips
Sony A7 Anmeldelse
Sådan Finder Du Billige Flybilletter

[/one_half_last]

SE VORES REJSEBILLEDER FRA PANAMA HER

Kunne du tænke dig at tage dykkercertifikat? Hvis du allerede har et, hvor tog du det? Og har du nogle steder du vil anbefale at dykke? Del det med os i kommentarfeltet! 🙂 

4 Comments

  • Selvfølgelig gør vi det 😉

    Dejligt i fik det certifikat så i kan opleve den “nye verden”.

    Åhhh jeg gider da ikke at høre om Galapagos (Læs: drømmer om at kommer dertil) eller hvaler (Læs: Elsker havet kæmper)

  • Hold da op, hvor i to for oplevet en masse derude i den dejlige verden. Super og dejligt at følge med i alle jeres eventyr. Man får sgu da helt lyst til at tage et dykkercertifikat når man læser og ser lækre billeder fra jeres oplevelser 🙂
    Fedt i har lagt en video op, for den siger da tusind gange mere end ord. Ser ret godt ud og må være helt skønt, at opleve den verden der befinder sig under vandet.
    Tak fordi i gider dele med os andre og hav nu en forsat skøn tur med masser af fantastiske, vilde og smukke oplevelser.

    • Dejligt I følger med! Det er virkelig en helt anden verden man kommer ned til, og følelsen af at kunne “trække vejret” under vand er virkelig noget man skal prøve, for at forstå det. Nu da vi endelig er blevet certificeret, er det en befrielse bare at kunne tage ud og dykke hvor vi nu er. Vi satser på også at have penge nok til at dykke på Galapagos med mulighed for at se hvaler ???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.