pacaya vulkanen

Skilt mod Pacaya

PALÍN, GUATEMALA

Den forstenede lava var stadig så varm, så en fod det forkerte sted kunne smelte vores skosåler på et øjeblik.

.
Vi nåede dårligt nok at lande i Guatemala, inden vi var på vej op, ad en af landets mest kendte vulkaner, Pacaya. Vulkanen der ligger ca. 45 km sydvest for Guatemala City, sprøjter jævnligt smeltet lava, sten og aske ud af sit krater.

Pacaya er en af Mellemamerikas mest aktive vulkaner.

De to første dage skulle vi couchsurfe hos guatemalaneren Raúl. Udover at have fremmede til at sove på hans sofa, driver Raúl også Palíns eneste engelsk-skole, hvor vi var henne og hilse på eleverne.

Raúl havde planlagt at vi skulle hike op ad Pacaya, sammen med ham og en anden couchsurfer, Alonso fra USA, der sov hos ham på samme tid som os.

guatemala vulkaner

Udsigt til Agua (højre) & Fuego (venstre) fra stien mod Pacaya

Hiking Til Vulkanen

Det første der mødte os ved indgangen til vulkanen, var en horde af små ivrige drenge, der tilbød os vandrestave og prøvede at overbevise os om at ride på heste op ad vulkanen.

Hvis der er noget der kan overbevise os om at vi ikke skal have noget, så er det alt for ivrige sælgere der råber efter os.

Eusebio, vores guide, forklarede os at vandreruten, med eller uden heste, ville tage os ca. en time med en masse pauser undervejs.

Selve ruten op til Pacaya var ikke særligt fysisk krævende. Det meste af vejen mod toppen, gik kun svagt opad, så der var god tid til at stoppe og nyde udsigterne undervejs. Hvilket specielt Raúl virkede glad for!

guide

Vores guide Eusebio

aktiv vulkan

Pacaya set fra calderakanten

Hvad Bestiger Vi?

Ruten op til vulkanen går henover et gammelt nedsunket krater, kaldet en caldera. Dette betyder, teknisk set, at vi ikke vandrede op ad Pacaya, men hen til, via et gammelt krater der er langt større end den nuværende Pacaya.

Det tog os lidt under en time, inden vi kom fri af den tætte skov, og havde udsyn til den 2552 meter høje Pacaya.

Der er noget specielt over at se så voldsomme naturkræfter!

Første gang vulkanen gik i udbrud, var over 23.000 år tilbage, og den har været konstant i udbrud siden 1961. Dette gør Pacaya til en af Mellemamerikas mest aktive vulkaner, og ligeledes mest besøgte.

lava shop

Butik der sælger lava det forkerte sted

lavavandring

Mads mellem forstenet lava

Smeltede Skosåler

Fra toppen af calderakanten var der en forholdsvis stejl men kort bakke ned til den forstenede lavasø, ved foden af Pacaya.

Vulkanen har tydelige spor efter, hvor lavaen er gledet ned, fra de gange den har været i udbrud. 

Vi kunne desværre ikke komme helt til tops, da vulkanen var for varm; hvis vi gjorde det, ville vores sko højst sandsynlig smelte.

I stedet kravlede vi rundt på den størknede lava, der stadig føltes varm, og chancen for at finde en lavasten med kvarts som souvenir var både stor og gratis.

Vi kom også forbi en butik ved lavasøen der, alt taget i betragtning, lever efter princippet om, at kunne sælge sand i Sahara. Hvem ville købe en lavasten når du gik rundt i et kæmpe hav a forstenet lava!

Det er muligt at vandre helt op til krateret, når vulkanen er “kold nok”, men så heldige var vi ikke, og derfor udnyttede vi i stedet varmen fra vulkanens fod.

lavaristet skumfidus

Camilla rister sin skumfidus

Alonso og hans skumfidus

skumfidus

Lavaristet skumfidus

Skumfiduser & Varm Lava

I kanten af lavasøen fandt vi  huller i den forstenede lava, hvor varmen fra den stadig flydende lava nedenunder, siver op og ud gennem.

Det var naturens eget kæmpe komfur.

De lokale har forstået at udnytte de resourcer, der er til rådighed, og hvad er det klogeste at gøre, når du står ved brandvarm lava?

At riste skumfiduser.

Vi havde ikke selv taget nogle med, men heldigvis havde vores guide Eusebio medbragt fiduserne! Vi kan ikke komme i tanke om noget mere tilfredstillende efter at have besteget en vulkan, end at riste skumfiduser fra lavaen.

Værd at vide

Sted: Palín, Guatemala [SE KORT]
Overnatning: Couchsurfing
Pris:
43 kr. pr. mand.
Note: For at komme ind kræves det at du har en guide. En guide koster 100 quetzales (85 kr.), så jo flere I er jo billigere er det.

Har du prøvet at bestige en aktiv vulkan? Hvis ikke, så er Pacaya perfekt til det!

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.