Den azurblå kyst langs Sierra Gelada bjergene

BENIDORM, SPANIEN (SPONSORERET OPLEVELSE)

Benidorm er kendt som en klassisk spansk turistby langs kysten, men der er mere end strand og fulde englændere her – meget mere!

Da VisitBenidorm tilbød os at opleve Benidorm var vi skeptiske fra start. Vi kendte ikke til andet end de høje skyskrabere og fulde englændere som byen er så kendt for, men med åbent sind tog vi derned for at udforske området.

Det er interessant for os at besøge nye steder for at se hvad de har at byde på, og om det er værd for eventyrlystne rejsende at tage derhen.

Og vi må indrømme at Benidorm overraskede os positivt.

Byen ligger lige ud til havet i et mikroklima, så der er varmt hele året rundt. Og vinterhalvårets temperaturer mellem 17-22 grader, gør det til et oplagt sted at dyrke de sportsgrene der normalt kun er tilgængelige i sommerhalvåret.

Og med sin gode placering omringet af bjerge, er der massere af vandre muligheder i området omkring byen – og det er derfor vi tog dertil!

Første stop på ruten – korset.

Første udsigtspunkt over Benidorm.

hiking benidorm

En typisk milepæl – en bunke sten fra alle de forbipasserende.

“Rio” & En Upassende Kærlighedsscene

Solen var for længst stået op og temperaturen var allerede nået op omkring de 18 grader da vi startede vores vandretur gennem Sierra Gelada bjergene tidligt på formiddagen.

Vi blev kørt op til nationalparkens indgang og begyndte turen med at gå til første udsigtspunkt, hvor der på toppen af klippen er placeret et kors, der om aften lyses op og kan ses fra byen.

Andre der også tænker Rio her?

På vej op blev vi bedt om at holde os i baggrunden, da en mand med sin drone var i færd med at filme en kærlighedsscene af et par, der kærtegnende holdt om hinanden.

Og i forsøget på at gøre os mindst muligt bemærket, blev det noget akavet da parret bevægede sig ind foran vores kameraer mens vi tog billeder af byen.

Vi kunne godt fornemme, det ikke var det rigtige tidspunkt vi var kommet på, og bevægede os derfor videre op mod næste klippetop.

hiking benidorm

Det går stejlt op ad klippen

hiking benidorm

En bølget vandretur op og ned af klipperne

hiking benidorm

Nogen der er klar på at tage en dukkert?

Ingen Hjælp At Hente

Vi havde lang vej foran os, og allerede fra start gik det stejlt opad, så vi måtte alle mand ned på både hænder og fødder for ikke at vælte bagover og lave dominoeffekten på vejen ned.

Heldigvis nåede alle sikkert op til den første top, og foran os kunne vi se hvordan de bølgede bjergklipper skød frem langs kystlinjen, og det krystalklare vand for foden af klippen ramte ind mod land.

Det var så betagende, at vi skulle passe på ikke at falde alle 150 meter ned – også selvom det var fristende at tage en dukkert!

Vi var ikke mere end en meter fra klippeskrænten, og med det tørre underlag af jord, løse småsten og halvt udtørrede buske skulle vi passe på ikke at vrikke om på anklerne, for hjælpen var langt væk fra klipperne.

Desværre rullede benene væk under Carola( vores presseansvarlige) så hun slog hul på hovedet. Heldigvis skete det da vi ikke var langt fra målet, og det var ikke værre end lidt blod og en kæmpe blå bule.

Byerne langs kysten i horisonten

Bjerglandskabet og lokalsamfundet

Benidorm skyline & Sierra Gelada bjergene. 

Hiking Benidorm

Selvom en by bestående af 90% skyskrabere og 100% turister ikke fanger vores opmærksomhed, er området omkring og udsigten over Benidorm helt fantastisk.

Det er en helt anden side af Benidorm, som vi ikke kendte til!

Ligegyldigt hvilken vej vi vendte hovedet, var der noget flot at kigge på. Om det var ind mod land over de små lokalsamfund, langs kysten med udsigt over Benidorm eller ud mod det azurblå hav hvor alle bådene kommer sejlende forbi.

Vores syn på Benidorm har helt klart ændret sig til det bedre, og vi vil klart anbefale andre rejsende at ligge et stop forbi området og tage på vandretur i Sierra Gelada bjergene!

#VisitBenidorm

5 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.