MATAMATA, NEW ZEALAND

New Zealand er ikke kun for naturelskere, der er også virkelige fantasiverdener som særligt Ringenes Herre fans kommer for at opleve. 

Det er ikke kun de enorme bjerge, flotte søer og vandfald der kan slå benene væk under de fleste. Nordøens idylliske landskab af grønne bølgende bakker med græssende får og køer får de fleste til at drømme sig væk til en helt anden verden.

Men man behøver ikke drømme længe for at opleve en fantasiverden.

Ikke langt fra Matamata i det centrale højland ligger Hobbiton, en fiktiv verden der er blevet gjort til virkelighed og bygget med omtanke helt ned til mindste detalje.

Det er et sted som særligt fans af Ringenes Herre kommer for at se, og dem der ikke har set filmene bliver uden tvivl også imponeret over det.    

Bløde bølgende bakker og det grønne lyn.

Urtehaven i Hobbiton(alt er ægte)

Læg mærke til detaljerne!

Udsigt over The Shire

Guidet Tur i Silende Regnvejr

Vi vågnede til en overskyet himmel og det var ved at trække op til regn, så vores forventninger faldt meget, eftersom gråvejr ikke bringer særlig meget charme med sig.

Men det skulle ikke forhindre os i at se en af Nordøens største attraktioner, så med krydsede fingre for at det ville klare op spadserede vi hen mod entréen. 

Inden vi tog derhen havde vi godt hørt, at den eneste måde man kunne opleve “The Shire”, var med en gruppe på mindst 20 personer og en guide.

Det tiltaler os normalt ikke at blive guidet rundt fordi du bliver begrænset på tid og frihed, men eftersom det var den eneste måde at se det på, havde vi kun en mulighed – så vi købte modvilligt billetterne.

Desværre blev det idylliske billede vi forestillede os langsomt skyllet væk af regnens tykke stråler, og for et kort øjeblik lignede det hele en træls kombination af en 2 timers guidet tur i silende regnvejr – men vi blev overrasket.  

Vasketøj i ministørrelser

Kan du huske hvem der bor her?

Husene er virkelig små!

Proportionerne passer ikke helt sammen?

Fortryllende Atmosfære & Små Hobbitter

Efter kort tid begyndte solen at bryde gennem skyerne og det var som om man kunne fornemme hvordan hobbitterne snart ville komme ud fra deres små skjul.

Der lagde sig en fortryllende atmosfære hen over Hobbiton.

Alle husenes charmerende vinduer og farverige døre med tilhørende postkasser strålede i solen, og vasketøjet, trappestigerne og bænkene i hobbitstørrelse fik det hele til at føles så virkeligt.

Som om Bilbo Baggins og Frodo kunne komme gående over stien, hvert øjeblik det skulle være.

Men det er ikke alle husene der er små. Nogle af dem er bygget i rigtig menneskestørrelse, så filmholdet kunne være inde i dem og fordi de er blevet forstørret op, var det som om, vi var blevet til små hobbitter.

Hobbithuse under partytræet.

Det obligatoriske billede i Hobbiton!

The Green Dragon set fra Hobbiton

Et Unikt Mesterværk

Turen sluttede af på Bilbo Baggins favorit værtshus The Green Dragon, hvor vi fik et par øl(med i turprisen) og havde udsigt over det meste af Hobbiton.

Den guidede tur var ikke så tosset som først forventet, og med en guide der viste et enormt engagement og passion for stedet og omgivelserne gjorde, at vi blev levet helt ind i oplevelsen.

Det er imponerende at gå rundt og se hvor meget arbejde der har ligget bag at skabe et så unikt mesterværk.

Der er omkring 150 ansatte på det lille område, så vi er helt sikre på at der bliver passet godt på den charmerende lille fantasiverden.

MERE INFORMATION

Sted: Hobbiton, New Zealand [SE KORT]
Pris: Voksne 79 NZ$ (Ca. 360 kr.), Børn 39,50$ (Ca. 180 kr.)
Overnatning: Brocks Place.
Note: Tjek vejrudsigten inden du tager derhen. Stedet viser sig fra sin bedste side når solen skinner, og regnvejret kan virkelig få charmen til at forsvinde. Den eneste måde du kan opleve Hobbiton på er med en guidet tur.

Mere Fra New Zealand

[one_third]

Farvefest Ved Det Utrolige Huka Falls
[/one_third] [one_third]

Abel Tasman Coast Track: New Zealands Mest Populære Vandretur
[/one_third] [one_third_last]

Tongariro Alpine Crossing: En Vandretur Gennem Mordor
[/one_third_last]

FLERE BILLEDER FRA NEW ZEALAND HER

Kunne du tænke dig at besøge Hobbiton?

 

4 Comments

  • Nøj hvor ser det bare fedt ud! Tør slet ikke vise Nicolaj dette, for så køber han nok en billet i morgen 😉
    Fedt indlæg 😀

  • Tak fordi i med ord og billeder tog os tilbage til Hobbiton Movie Set. Skønne billeder i har fået taget på trods af vejret 🙂

    Jeg må indrømme, at jeg ikke er eller bliver den store fan af disse eventyrs fortællinger men Tore er vild med dem, så jeg blev overtalt til et besøg.
    Det er jeg meget glad for,for hold da op sikke en oplevelse. Jeg var lige som jer lidt negativ over en guidet tur som jo er begrænsninger men denne tur overrasket så positivt at jeg ikke ville have været den foruden.
    Sikke en dejlig passion de ansatte har og som i skriver det kan man da kun blive smittet af.
    Glæder mig at i havde en fed oplevelse!

    /Annette

    • Tusind tak for de rosende ord! Super fedt at din guidede tur også endte med at blive en rigtig god oplevelse, det er jo fedt at guiderne har så meget passion for deres arbejde ? Hobbiton er bare et virkelig charmerende sted!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.