Lake Atitlán

Udsigt over Lake Atitlán

LAKE ATITLAN, GUATEMALA

Hvis vi blev angrebet fra dybet, ville vi øjeblikkeligt vælte omkuld.

Beliggende i det syd-vestlige Guatemala, 145 km vest for Guatemala City, er den berømte Atitlán sø. 320 meter dyb, 19 km lang & 10 km bred – alt i alt 127,7 kvadrat kilometer naturlig skønhed omringet af farverige mayabyer, bjerge & vulkaner.

Hvis ikke Semuc Champey var kendt som Guatemalas paradis, så ville Atitlán søen nok være det.

Det venlige lokale Tzu’tujil-folk udgør 9/10 af befolkningen omkring Atitlán, og er med til at give stedet en afslappet atmosfære.

Med en udpræget stemning af ø-liv i området, er Atitlán søen det perfekte sted at holde ferie.

atitlán søen guatemala

Mads med fuld drøn på!

Uhyre i Dybet Af Lake Atitlán

På 5 dage nåede vi at gå ture ud til den lokale stamme, stjæle plukke bønnerne fra deres kaffeplanter, og ligge i hængekøjen på 3. sal foran vores dør.

Alle dage havde vi med misundelige øjne set både de lokale og andre rejsende begive sig ud på den store åbne sø i kajak.

Det er Atitlán’s, og især San Pedro’s største attraktion, udover at se den lokale kirke og gå til det lokale marked. Så nu måtte det være vores tur.

Til kun 8 kr pr. mand i timen roede vi afsted i kajak. Det var egentlig først da vi var nået længere ud, at frygten for at blive angrebet fra dybet sneg sig ind på os.

Uden at vide hvad der levede under vandoverfladen, sad vi kun 10 cm fra, hvad der kunne vælte vores næsten vægtløse kajak omkuld, hvis vi blev angrebet fra dybet. Vores fokus blev dog hurtigt drejet over på det betagende landskab af bjerge og vulkaner.

Og inden vi havde set os om, var vi på den anden side af søen.

Camilla Lake Atitlán

 Vores private strand

Bananplante

Bananplanter

Nu Kaffefarmere Med Privat Strand

Kajakken ramte stenbunden og flød langsomt ind mod land. Vi kunne ikke se skyggen af mennesker eller veje, kun et hus 50 m. væk, der så forladt ud.

Der var os, vores nye private strand og store kaffefarm.

Så nysgerrige som vi jo er, gik vi på udkig efter mere, og fandt både bananplanter, tomater i mikro størrelse og selvfølgelig flere kaffeplanter.

Udover det havde vi også (efter vores mening), den bedste udsigt over søen og de tre vulkaner; San Pedro, Tolimán og Atitlán.

Dog må vi fortælle jer (vi ved godt den kan ramme nogle hårdere end andre), at grønne bananer på træerne overhovedet ikke er spiselige! (Se video til sidst).

Kajak Atitlán

Udsigt over Lake Atitlán & San Pedro vulkanen

Forhindringen

Som vi sad på strandkanten og lyttede til lyden af bølgende vand ramme kysten, var tiden ved at rende ud, og vi var nødt til at ro tilbage.

Hvad vi ikke havde tænkt over var, at vinden havde taget en del mere til, og bølgerne var derfor også blevet højere.

Frygten for at vælte omkuld lå igen i baghovedet, men vi kæmpede os gennem bølgerne, holdte fokus og roede langsomt i sikkerhed.

Tilbage på kejen nåede endnu et sjovt og oplevelsesrigt eventyr i Guatemala sin ende.

SE VIDEO: Kajak Eventyr På Lake Atitlán

Se i HD-kvalitet på Vimeo.com

Værd at vide

Sted: Lake Atitlán, Guatemala [SE KORT]
Selskab: Ukendt
Pris:
16 kr. pr. mand.
Note: Tag ud mellem klokken 6 og 10 om formiddagen. Bølgerne bliver ofte højere om eftermiddagen, og udlejeren vil derfor ikke leje kajakker ud af sikkerhedsmæssige årsager.

Mere Fra Guatemala

[one_third]

antigua ingangsport

Velkommen Til La Antigua Guatemala
[/one_third] [one_third]

DSC07266

Paradis Fundet! Svøm i Turkisblå Bassiner Ved Semuc Champey
[/one_third] [one_third_last]

pacaya vulkanen

Hiking Op Ad En Aktiv Vulkan i Guatemala
[/one_third_last]

 

Har du roet i kajak ved Lake Atitlán, eller planlægger du en tur dertil? Har du spørgsmål? Del gerne med os i kommentarfeltet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.