lanquin guatemala

Lokale piger i Lanquin

LANQUIN, GUATEMALA

Lanquin ligger gemt i Guatemalas centrale højland & får derfor ikke så mange turistbesøg som byen fortjener.

Den eneste grund til at vi tog hele vejen fra Antigua til junglebyen Lanquin var naturvidunderet Semuc Champey. Fremme i Lanquin fandt vi hurtigt ud af at byen har meget andet at byde.

Du kan bl.a. udforske kæmpe underjordiske flagermusgrotter, tage ud til lokale kakaofarmere eller bare vandre rundt i den lille hyggelige jungleby.

Byen ligger ca. 400m over havoverfladen og huser 16500 indbyggere hvoraf de fleste er af Q’eqchi’-maya oprindelse.

kakaotræer i lanquin

Kakaotræ i Lanquin

lanquin church

Fodbold med lokale børn bag kirken

En Dag i Lanquin

Vores første dag i Lanquin gik med at vandre meningsløst rundt i byen. Vi fik en sludder med den lokale betjent Miguel, besøgte en kakaofarmer, og spillede fodbold med de lokale børn bag byens nedslidte kirke.

Lanquins indbyggere var utroligt imødekommende og venlige, og selvom mange af dem boede i små træhuse med bananbladstage var der alligevel elektricitet i de fleste hjem.

Byen havde endda sin egen PlayStation 3!

Livet virkede til at trives ualmindeligt godt, selvom vi befandt os midt i junglen.

semuc champey

Udsigt over Semuc Champey

Paradiset Semuc Champey

Ligesom så mange andre var vi i byen pga. Semuc Champey. Dette naturlige vidunder lokker rejsende fra nær og fjern til Lanquin.

Vi brugte en hel dag på at bade i Semuc Champeys forfriskende turkise bassiner og vandre rundt i de omkringliggende bjerge.

Noget alle burde gøre på deres rejse til Guatemala og noget vi har skrevet meget mere om i et andet indlæg her.

bat caves lanquin

Flagermus fra grotten under Lanquin

Udforsk Flagermusgrotter

Lige under Lanquin findes en labyrint af grotter der huser flere hundredetusinde flagermus. Hvis du føler dig eventyrlysten, kan du vandre ned til grotternes indgang ca. 1 km uden for byen og udforske dem helt alene.

Vi spankulerede rundt i grotternes mørke i en time inden de tusindvis af flagermus begyndte at forlade grotten for at finde føde(de lever heldigvis af frugter og ikke menneskeblod!).

San Agustin Lanquin

Hvis du nogensinde befinder dig i Guatemala, så må du ikke snyde dig selv for et besøg til Lanquin. Hvem har ikke lyst til at bade i turkise ferskvandsbassiner og udforske flagermusgrotter?

Værd at vide

Sted: Lanquin, Guatemala [SE KORT]
Overnatning: El Muro
Pris:
26 kr. pr. mand.
Note: Byen udvikler sig hurtigt i disse dage, så hvis du vil nå at opleve byen inden turismebomben springer, så skal du skynde dig.

[one_half]

Mere Fra Guatemala

Vandring På En Aktiv Vulkan
Ferie Fra Rejsen i San Pedro La Laguna
Paradis Fundet Ved Semuc Champey

[/one_half] [one_half_last]

Rejseguide

Rejsebudget – Guatemala
Sådan Finder Du Billige Flybilletter
Lav En Hemmelig Lomme i Bukserne

[/one_half_last]

Har du været i Guatemala? Har du hørt om Lanquin? Del gerne dine tanker med os!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.