MANA ISLAND, FIJI

Når du rejser fuld tid kan det nogle gange være rart at geare ned og aktivt lave ingenting, nyde livet og slappe af. Til det formål er Mana Island perfekt!

Vi forlod vores hektiske liv i New Zealand til fordel for Fijis afslappende tropeøer, for at lade op inden det igen gik løs i Sydamerika.

Vi tog til Mana Island med det ene formål at lave absolut ingenting.

Normalt er vi ikke strandmennesker der elsker at lave ingenting, men New Zealand havde virkelig kørt vores batterier flade, så vi så meget frem til vores mentale øvelse i at kigge ud i luften.

Mana Island Fiji Backpackerne

Solnadgang på Mana Island

Mana Island Fiji Backpackerne

Den lokale kirke på Mana Island

Tid Til Fiji Time På Mana Island

I løbet af vores fire dage på Mana Island, formåede vi at bruge 90% af vores vågne timer på enten at spille volleyball, ligge i hængekøje eller lave kokosnøddesmykker. 

Vi var for alvor begyndt at vænne os til den berømte Fiji time og de 50 meter fra vores værelse, ned til stranden var omtrent den mængde motion vi fik. På dagene hvor det gik vildt for sig, kunne vi måske finde på at bruge kræfter på at få hængekøjen til at gynge.

Vi havde købt en samlet pakke fra hovedøen Viti Levu, hvor alt var inkluderet i vores ophold på øen, så selv maden blev bragt til os – længe leve dovenskaben! 

Mana Island Fiji Backpackerne

Første gang vi så en haj

Mana Island Fiji Backpackerne

Kan du spotte den 2 meter lange grå revhaj?

Hajer Er Der Altid Tid Til

Som en af de få aktiviteter vi lavede på Mana Island, var vores første dyk siden vi et år forinden havde fået vores dykkerbevis i Panama.

Så hvad er mere naturligt end at starte ud med at dykke med hajer?

For 100FJD fik vi et dyk i Supermarkedet der skulle være det bedste dykkerspot i området. Vi var stadig lidt rustne efter vores års dykkerpause, så det var med nerver på at vi sprang i det turkise vand med vores guide, Tooks.

Blandt hans meritter i livet, kan bl.a. nævnes at han underviste Tom Hanks op til filmen Cast Away, der blev filmet på en af de nærliggende øer.

I vandet ved Supermarkedet dykkede vi straks ned i søgen efter de 2 meter lange grå rev hajer og der gik ikke længe for vi spottede den første af i alt 4.

Udover hajerne var der en hel malerpalet af farverige tropefisk, så hvis du en dag står på Mana, så hiv fat i Tooks og smut en tur i Supermarkedet sammen!

Mana Island Fiji Backpackerne

Kvinde igang med at hænge vasketøj op

Mana Island Fiji Backpackerne

Vores meget benyttede volleybane på Mana Island

Mana Island Fiji Backpackerne

Udsigt over Mana Island fra øen bakketop

Sidste Kokossmykke Inden Dødens Gab

Udover at ligge på strande og lave ingenting, var vi taget til Fiji af en meget bestemt årsag. Vi havde arrangeret et møde med dødens gab – eller rettere 80 dødelige gab.

Vores tid på Mana kunne måske blive vores sidste tid på denne jord!

Så hvad brugte vi tiden på inden vi skulle dykke med 80 tyrehajer på 200kg? Lave flere kokossmykker, selvfølgelig. Hvis vi alligevel skal kastes for løverne hajerne kan vi jo lige så godt nyde den sidste tid.

Hvis du også står en dag og har besluttet dig for at kaste dig selv for løverne, så er Mana Island det perfekte sted at bruge din(måske) sidste tid på.

Om ikke andet kan du forlade denne verden fuldstændigt afslappet og klar til hvadend der venter bagefter! 😀

LÆS OGSÅ: Vores Ektreme Dyk Med Fijis Kæmpe Tyrehajer

MERE INFORMATION

Sted: Mana Island, Fiji [SE KORT]
Overnatning: Mana Lagoon Backpackers.
Pris
: 225 fiji dollars ≈ 763 kr pr. mand for 4 dage.
 
Note: Vi bookede vores Mana ophold gennem vores couchsurfingvært, Dee. Hun tog ikke ekstra for det, og hun sørgede for alt. Det kan være en god idé at medbringe vand til 4 dage og lidt ekstra snacks, da priserne er en del højere på Mana.

Hvad ville du bruge din tid på, hvis du skulle lave mindst muligt på en lille tropeø?

4 Comments

  • Hej med jer jeg har et spørgsmål, nu skal jeg selv til Fiji hvor jeg lander i nadi og skal til mana Island. Mit spørgsmål er hvordan kom i fra nadi til mana på den billigste måde. Håber i kan hjælpe

    • Vi købte en samlet pakke hvor det hele var inkluderet, så det ved vi ærligt talt ikke. Har du ikke bestilt noget til Mana Island forinden? Hvis ikke, så vil vi nok anbefale at du gør det, da der ikke er særligt meget på øen. Hvis du vil prøve lykken selv, så gå evt. ned til stranden i Nadi(ud for Bamboo Hostel) og spørg bådene om hvad det koster at komme med – de sejler nemlig derfra. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.