new zealand flag

New Zealand rejsebudget

NEW ZEALAND REJSEBUDGET

Kan du rejse på et backpackerbudget i New Zealand? Se hvad det kostede os at rejse i dette enormt populære land for enden af verden.

New Zealand er et land de fleste drømmer om at besøge mindst én gang i livet – og vi var ingen undtagelse.

Landet rummer så utroligt meget forskellig natur på et relativt lille område, så det nogle gange kan være svært helt at kapere. Så for at se mest muligt af landets uendelige seværdigheder, besluttede vi at købe en bil og køre New Zealand tyndt.

En overraskende populær løsning for mange rejsende.

Den helt store udfordring vi stod over for i New Zealand, var budgettet. Vi vidste det ikke var et billigt land, men hvor dyrt det ville blive, havde vi ingen idé om. Vi endte med at blive positivt overraskede!

new zealand rejsebudget

Solnedgang over Mitre Peak, Milford Sound

New Zealand Rejsebudget

Fordi vi købte vores bil, i stedet for at leje den, kommer vores budget fra New Zealand rejsebudget til at være lidt anderledes end vores andre rejsebudgetter.

Som langtidsrejsende er vi interesseret i at leve billigst muligt. Vi har derfor regnet på vores udgifter efter 76 dage i New Zealand og lavet en oversigt over hvad vi har brugt vores penge på (Priser er pr. person). Vi har bestemt levet på et budget, men vi har også fundet penge til at betale for de oplevelser vi ville have.

[one_half]

Mad & Drikke: 4197 DKK

Overnatning: 1202 DKK (hostels)

Transport: 802 DKK (bus, færge – ikke bil)

Aktiviteter: 1274 DKK

Diverse: 662 DKK

[/one_half] [one_half_last]

Campingpladser: 1436 DKK

Benzin: 7598 DKK I alt (3799 pr. mand)

Bilkøb: 17920 DKK I alt (8960 pr. mand)

Bilsalg: 12096 DKK I alt (6048 pr. mand)

Bilpris I alt: 5824 DKK I alt (2912 pr. mand) 

[/one_half_last]

Antal Dage = 76

Samlet Udgifter = 16284 DKK

Per Dag = 214 DKK


Budget Noter

New Zealand blev meget billigere end vi havde regnet med, men det skal også siges at vi næsten udelukkende levede af pasta og tun på dåse. Hvis ikke du er villig til at lave mad selv hele tiden, skal du regne med at bruge mange flere penge.

Hvis du rejser i New Zealand på den traditionelle måde med hostels og busser eller lejer en bil, kan du godt regne med at bruge op mod 400kr. om dagen. 

Kursen da vi rejste i New Zealand var 1 NZD = 4,48 DKK.

Queenstown by night med The Remarkables i baggrunden

Priser i New Zealand

Dit New Zealand rejsebudget afhænger meget af hvordan du takler landet. Her er lidt overordnede priser for at give dig et overblik.

Overnatning: 

Hostels koster typisk omkring 30 NZD. pr. mand.
Et middelmådigt hotelværelse koster minimum 100 NZD.
Campingpladser koster typisk 5, 6 eller 10 NZD. Mange er gratis.

Transport: 

Busser koster cirka mellem 20 – 50 NZD afhængig af længden.
En taxatur koster ca. 15 NZD for hver kilometers kørsel.
Indenrigsfly er 60 – 120 NZD. Hold øje med grabaseat for billige billetter.
Køb af standard backpackerbil koster 1000 – 9000 NZD afhængig af sæson og type. En Toyota Estima, vores bil, koster mellem 2500 – 4000 NZD.

Mad & Drikke: 

Et måltid på en billig restaurant ligger på 15-25 NZD.
Flaskevand koster omkring 1 – 2 NZD for 1 liter.

new zealand rejsebudget

Mælkevejen over Wanaka

Højdepunkter

• Køreturene til Milford Sound og Mt. Cook

• Vores nærkontakt med guløjede pingviner og sæler ved Oamaru

• Naturen, byerne og menneskerne på Sydøen

• Routeburn Track og de andre fantastiske vandreture

New Zealand er at fantastisk land at rejse i med en masse vildt imponerende ting at se og opleve, men der er en hage ved det. Alle drømmer om at se det lille land for enden af verden og som konsekvens af det, kan New Zealand godt virke overrendt og ophøjet til mere end det måske er.

Wai-O-Tapu og Champagne Pool på Nordøen

Lavpunkter

• Da vi var et splitsekund fra at blive dræbt i en ulykke – nogle af de lokale er meget utålmodige og kører derfor uforsvarligt, så vær opmærksom hvis du begiver dig ud på vejene på egen hånd!

• De f*cking lorte sandfluer der er overalt – ja undskyld sproget!

• Verdens langsommeste internet OG det er begrænset – BEGRÆNSET!

• Generelt lider New Zealand af at være overhyped

New Zealand er fedt, forstå os ret, men det virker til at alle der har besøgt landet mener at det er det fedeste sted på jorden på alle måder.

Fordi alle havde prædiket om hvor vildt overvældende og smukt New Zealand var, havde vi skyhøje forventninger(altid dårlig idé), men undervejs blev vi igen og igen bekræftet i at, ja det er et fedt land, men det har svært ved at leve op til sit meget positive rygte, bl.a. på grund af mængden af turister.

new zealand rejsebudget

Hooker Valley Track ved foden af Aoraki/Mt. Cook

Vigtig Viden

Vi blev, uden problemer, lukket ind uden en returbillet, men vi har hørt flere, blandt andre et dansk par, der havde store problemer med at komme ind. Du kan blive tvunget til at købe returbillet på stedet.

To irriterende ting du skal være opmærksom på er sandfluer og internet. Det ene er super hurtigt og overalt, det andet er super langsomt og svært at finde. Gæt selv hvad der er hvad…

Overraskelser

Fordi vi havde brugt næsten et halvt år på at læse stolpe op og stolpe ned om New Zealand var der næsten ikke noget der overraskede os ved landet og det var klart en fejl fra vores side. Det tog lidt af mystikken og det fremmede fra oplevelsen.

Alle fortalte om hvor dårligt nettet var, men vi var alligevel ikke helt forberedte på hvor langsomt det ville være. Som fuldtidsrejseblogger er det vanvittig frustrerende, men som hverdagsrejsende burde det være til at overleve.

[one_half]

Mere Fra New Zealand

Hiking Routeburn Track
På Besøg Hos ‘The Shire’
Abel Tasman Coast Track


[/one_half] [one_half_last]

Flere Rejsebudgetter

Fiji Rejsebudget
Bolivia Rejsebudget
Vietnam Rejsebudget

[/one_half_last]

FLERE REJSEBILLEDER FRA NEW ZEALAND HER
.

Har du nogle gode tips til at spare penge i New Zealand? Del dem gerne med os i kommentarfeltet!

6 Comments

  • Hejsa 🙂
    Jeg faldt lige over tråden her.
    Min veninde og jeg har selv lige købt en Toyota Estima. Hvordan fik i den solgt igen? 🙂

  • Hej med jer.

    Jeg er igang med at planlægge min mands og min kommende bryllupsrejse til New Zealand, og min største udfordring er at finde ud af, hvordan vi kan spare mest muligt penge på transport. Vi (jeg) er ikke vildt interesserede i de touristede bus-ruter, og ligemeget, hvor mange timer, jeg bruger på at søge budget-venlige camper-udlejning, så synes jeg stadig, at det løber op i vildt mange penge. Ideen med at købe en bil selv dernede, er jeg vild med! Men jeg har et par spørgsmål:

    1. Købte i bilen dernede, eller inden i ankom? Jeg er bekymret for begge scenarier, fordi hvad nu, hvis der ikke rigtig er en bil at købe, når vi ankommer, og chancen for at blive snydt inden ankomst holder mig vågen om natten.
    2. Hvor/hvordan købte i bilen?
    3. Var det svært at sælge bilen igen?
    4. Hvad var jeres erfaringer med at “freedom camp’e?” Hvis i da gjorde det?
    5. Hvis i nu har en anbefaling af et budgetbureau for camper-udlejning vil det blive taget imod med kyshånd!

    Jeg læser lystigt med på jeres blog, og den plejer i særdeleshed min eskapistiske trang, når hverdagen herhjemme synes grå og kedelig.

    • Hej Josephine,
      Fedt med bryllupsrejse i New Zealand – det er et meget smukt land! Ja vi købte bilen dernede – og det burde I også gøre hvis I vælger den løsning(som vi kraftigt vil anbefale!). Der er altid mange forskellige biler til salg, så det burde ikke være et problem at finde den rigtige hvis I har et nogenlunde budget til købet(15000-40000 DKK). Vi mødte op på en arrangeret backpacker-bilsalg-dag på en parkeringsplads i Auckland (mere info her: http://www.backpackerboard.co.nz/transport/info/buying-car-new-zealand/). Vi solgte bilen ret let, men vi kender flere der bøvlede lidt mere med det – de fik den dog solgt alle sammen. Hvis I sørger for at købe en nogenlunde velholdt bil, så er den ok let at sælge, men det er lidt et gamble, jo. Man ved aldrig om bilen brander sammen eller der sker andet uventet. Freedom camping er strengt ulovligt i New Zealand og medfører bøde på stedet(ca. 500 DKK). Der er dog et hav af designerede campingpladser rundt i hele landet, nogle mere civiliserede end andre. Vi kender ikke så mange billige biludlejningsselskaber i NZ – det er generelt bare dyrt at leje. Men overvej at købe bilen selv, selv om der selvfølgelig er en ekstra risiko forbundet. Det er virkelig fedt at have sin egen og så endda kun være heldig at få alle sine penge hjem igen 🙂

  • Hej igen 😉

    Har I et godt fif til at holde rejsebudgets og et dagligt overblik? Bruger I evt. en app I måske kan anbefale eller hvordan?

    Håber at høre fra jer??

    • Normalt skriver vi alting ned i noter når vi køber noget. Det lyder tidskrævende, men det bliver hurtigt en god vane. Ellers kan vi anbefale appen Spendee, som vi brugte en kort periode. Den kan kræve lidt tilvænning, men til gengæld regner den dagsbudget osv. ud for dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.