PATAGONIEN BILLEDER

Patagonien er det smukkeste område vi nogensinde har besøgt. Et mystisk og majestætisk land, der gang på gang tog pusten fra os og efterlod os uden ord.

Åhh Patagonien. Landet der med sit uigennemtrængelige vildnis er så robust og skræmmende, men alligevel så fantastisk tiltrækkende for os.

Patagonien er et enormt område, der omfatter dele af det sydlige Chile og Argentina, der er delt af utallige brusende floder, dybe fjorde, knirkende gletsjere og den sydlige ende af de mægtige Andesbjerge, der gør store dele af regionen totalt utilgængelig.

Gennem millioner af år har den kraftige vind dikteret hvor skove skulle vokse, gletsjerne skulle løbe og hvordan de utallige dyr skulle leve. Alle disse elementer gør Patagonien til en fjern og vild region, der er fascinerende, ærefrygtindgydende og ofte overvældende – alt for overvældende.

Patagonien skal ikke beskrives med ord. Det ville være spild. Vi håber i stedet at vores billeder, giver dig en idé om hvorfor vi er faldet pladask for dette drømmeland ved verdens ende!

patagonien billeder guanaco

Vilde guanakoer på de argentinske pampas

patagonien billeder perito moreno gletsjer

Den enorme Perito Moreno gletsjer i Argentina

patagonien billeder mount fitz roy

Kan du spotte Mads nede ved vandet?

patagonien billeder ildlandet

Den sydligste spids af Andesbjergene ved Ushuaia

patagonien billeder flod ved ushuaia

Brusende flod dannet af smeltevand fra en kæmpe gletsjer

patagonien billeder torres del paine nationalpark

Et af Patagoniens bedst placerede hoteller ved Torres del Paine National Park

patagonien billeder torres del paine

Torres del Paine-tårnene – Patagoniens mest berømte vartegn

patagonien billeder mount fitz roy

Vandresti ved foden af Mount Fitz Roy i Argentina

patagonien billeder lago pehoe

Den stærkt turkisfarvede Lago Pehoe er smeltevand fra den gigantiske Gray Gletsjer

patagonien billeder marmorkatedralen

“Marmorkatedralen” i Chile er klipper der med tiden er blevet slebet til vilde og farverige former

patagonien billeder torres del paine solopgang

Patagonien har endda nogle af verdens smukkeste solopgange – syntes du ikke?

patagonien billeder nandu

Patagonsk nandu lige uden for Torres del Paine Nationalparken

patagonien billeder

Er der noget bedre end ild i pejsen og en god udsigt?

patagonien billeder

Nogle gange skal du bare sætte dig og nyde naturens show

patagonien billeder

Camilla kigger mod horisonten der kun bliver brudt af de mægtige Andesbjerge

patagonien billeder

En flod der slanger sig gennem de sydlige Andesbjerge

patagonien billeder los cuernos

De mægtigt store Los Cuernos(Hornene) i Torres del Paine Nationalparken

patagonien billeder mælkevejen

Patagonien har nogle af verdens klareste nattehimler = Millioner af stjerner!

patagonien billeder gletsjer

Gletsjer der er ved at styrte ud over kanten ved Mount Fitz Roy

patagonien billeder

Vi har knækket koden til at gå på vandet!

En Naturelskers Paradis På Jorden

Vi rejste til Patagonien med en forventning om at se spektakulær natur, og det fik vi. Og mere til. Hvis du er til utæmmet natur og store åbne vidder, så er Patagonien skabt til dig!

Vi var der i foråret(Patagoniens efterår) og vi elskede det. Vi er nemlig langt fra de eneste der er tossede med Patagoniens storslåede natur, men uden for højsæsonen er hele regionen mennesketomt. Det betød at vi havde hele herligheden mere eller mindre for os selv!

Så hvis du går og planlægger en rejse til Sydamerika, må du for guds skyld ikke snyde dig selv for Paradiset for enden af Jorden. Det er magisk – vi lover det!

Mere Fra Patagonien

Hiking Mount Fitz Roy: En Surrealistisk Oplevelse

Lilla Himmel Over Torres del Paine Massivet

Natten Vi Ikke Var Alene i Hængekøjen i Torres del Paine

Har du fundet dit paradis på jorden? Del gerne med os i kommentarerne!

15 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.