The City of Potosí Seen From Cerro Rico

Potosí set fra Cerro Rico minen

POTOSÍ, BOLIVIA

I sin tid var Bolivia en af de rigeste nationer i Latinamerika pga. landets sølvminer. Meget af sølvet er væk, men minearbejderne er der stadig i dag.

Tilbage da det meste af Latinamerika stadig hørte under Spanien, var Bolivia et af de rigeste lande i regionen på grund af de enorme mængder sølv der fandtes i landet, nærmere bestemt Potosí.

I den sidste halvdel af 1500-tallet stod Potosís miner for ikke mindre end 60% af alt sølv der blev minet på verdensplan og der var over 100.000 minearbejdere der arbejdede i Cerro Ricos miner.

Men fordi Cerro Rico blev minet så voldsomt, betød det selvfølgelig at bjerget efter få århundrede var ved at løbe tør for sine sølvdepoter. Spanierne forlod minerne og senere hen droppede Bolivias regering også minerne.

Det har betydet at alle frit kan mine efter sølv ved Cerro Rico og til den dag i dag er der stadig omkring 15.000 desperate minearbejdere der håber på at ramme en gylden åre dybt inde i Cerro Rico.

Mineros Pushing Trolleys Towards The Mine Entrance

Minearbejdere på vej ind i en af Cerro Ricos miner

Minearbejderne I Dag

Minearbejdet i dag, er mere et desperat forsøg på at undslippe den ekstreme fattigdom der findes blandt mange bolivianere, end det er noget andet.

Blandt de ca. 15.000 “mineros” der arbejder næsten 100 timer om ugen, er der måske en håndfuld der nogensinde finder sølv nok til at undslippe fattigdommen.

Omtrent alle minearbejderne dør af lungesygdomme inden de er 50 år, og efter vi selv har brugt 2 timer i minerne forstår vi udemærket hvorfor.

Fordi minen ligger i 4500 meters højde er iltniveauet lavt og den smule luft der er inde i minerne er fyldt med støv og giftstoffet arsenik.

Mining Tunnel In The Santa Cruz Mine

Hvordan ville du have det med at tilbringe hele dit liv herinde?

Miner Drilling In The Santa Cruz Mine

En minearbejder i gang med at bore huller til dynamitstænger

Minerals Seeping Through The Rocks In The Santa Cruz Mine

Farverige mineraler inde i Cerro Ricos miner

Vores Tur i En Menneskezoo

Potosís miner har efterhånden udviklet sig til en større turistattraktion, hvor de fleste tager på en guidet tur rundt i minerne – og det samme gjorde vi.

Det er kutyme at købe gaver til arbejderne inden man tager ind i minerne. Sammen med vores ven, Lotte, købte vi alkohol, en stang dynamit og et par sodavand inden vi tog mod minerne.

Arbejderne virkede kun interesseret i at få sodavand, så da vi nærmest øjeblikkeligt løb tør, blev vi mødt af skuffede og sure minearbejdere, der mest af alt så os som en pestilens. 

Forståeligt nok, når de skulle skubbe 2 tons tunge vogne rundt, samtidig med at de skulle holde øje med ikke at køre ind i os turister.

Den overskyggende følelse vi kom ud af minerne med, var glæden over ikke at være født som minero og følelsen af at vi lige havde besøgt en menneskezoo, hvor attraktionen er at se folk der har et hårdt og trist liv. Vi ville bestemt ikke besøge minerne igen, selv om det var en lærerig oplevelse.

Lotte, Our Friend, With A Stick of Dynamite

Lotte med en stang dynamit købt på markedet – som man jo gør i Bolivia…

Tips Inden Dit Besøg i Potosí Minerne

Selv om vi ikke betragter vores besøg som en god oplevelse, så forstår vi godt hvorfor det er blevet en populær turistattraktion.

For at gøre din oplevelse bedst mulig, og for ikke at genere minearbejderne for meget, anbefaler vi at du kun køber sodavand med ind til arbejderne, da det reelt set er det de vil have.

Fra hvad vi har hørt, går 15% af turselskabernes indtægter til minearbejderne, så de har en grund til at lukke turisterne ind, men selv med indtægterne er der mange af minearbejderne der ikke bryder sig om turisternes tilstedeværelse. Så du skal ikke forvente at blive mødt med smil og åbne arme.

Hvis din samvittighed byder dig det og du har en idé om hvad du bevæger dig ind i, så kan en tur ind i Potosís miner være en øjenåbende og lærerig oplevelse, som du med garanti ikke lige glemmer ♦

LÆS OGSÅ: Vores Tur Til Uyuni: Verdens Største Saltørken

MERE INFORMATION

Sted: Potosí, Bolivia [SE KORT]
Selskab: Koala Tours.
Pris
: 120 bobs ≈ 116 kr. pr. mand for turen.

Note: Dit turselskab giver dig udstyr til at tage ind i minen, pånær noget til at beskytte mod støvet. Camilla brugte sin buff, mens Mads var inde uden noget beskyttelse – lad være med at lave samme fejl og medbring noget til at dække næse og mund.

Kunne du tænke dig at besøge Potosís miner? Hvordan ville du håndtere følelsen af at være i en menneskezoo?

3 Comments

  • Ved ikke om jeg ville have lyst til at besøge minerne – Jov det tror jeg godt at jeg ville. Desværre er der mange steder i verden som er blevet det som i kalder : Menneskezoo, fedt udtryk. En måde at tjene penge på, så vi kan få tilfredsstillet vores nysgerrighed og måske få nogle oplevelser som vi synes er ud over det sædvanlige.
    Det er svært at sidde hjemme i Danmark hvor du er så privilegeret og svare på hvordan jeg ville håndtere mine følelser. Tror bare at jeg må acceptere, at når du er så fattig at det handler om din egen overlevelser, er din grænse for hvad du vil byde dig selv ret flydende.
    Jeg prøvede i Marokko at besøge garveriet. Her arbejder der mennesker under de mest kummerlige forhold med giftige kemikalier som de garver huderne med. Ethvert arbejdstilsyn ville besvime hvis de så det. Det er det job som er det mindst betalte og har den laveste prestige. Her er der selvfølgelig også masser der vil tjene penge på turisternes nysgerrighed og ja – jeg synes ikke det var en særlig fed følelse bagefter.

    • Det kan helt sikkert være sundt at se hvordan verden også kan se ud, men vi havde det meget svært med at de lokale ikke brød sig om vores tilstedeværelse. Vi har sågar en video hvor vi får mellemfingeren med på vejen…
      Vi har godt hørt om garveriet i Marokko og har/havde det faktisk på vores liste over spændende steder i landet – måske vi tager det op til genovervejelse om det virkelig er noget for os. 🙂

      • Enig, det er svært og sætter en masse tanker men bestemt også følelser i gang. Hvis bare der var lidt mere retfærdighed til i verden ja, så ville den være så meget smukkere.
        Garverierne er en stærk oplevelse men har hørt at der som der ligger i Fez skulle være bedre at besøge, så måske i skulle se det der i stedet for i Marrakech.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.