alfajor kage

Argentinas alfajorkage

BUENOS AIRES, ARGENTINA

Argentina er et af verdens største lande, og rummer derfor meget forskelligt. Der er dog én meget specifik grund til at vi er i landet nu.

Der er én afgørende grund til at vi satte os på flyveren i Panama og fløj hele vejen til Argentina.

Den grund er en kage.

Vi er kort sagt rejst over 5300 km for en kage. Ikke hvilken som helst kage, men alfajorkagen!

Beslutningen om at rejse så langt for en kage, ser ca. sådan her ud:

  • Kl. 13:27 – Mads ser et billede af alfajorkagen på Instagram i Guatemala.
  • Kl. 13:28 – Mads viser billedet til Camilla, der synes den ser lækker ud.
  • Kl. 13:31 – Mads søger efter flybilletter fra Panama til Buenos Aires.
  • Kl. 13:33 – Billige billetter fundet, og vild jubel bryder ud.
  • Kl. 13:38 – Vi snakker kort om mulighederne og bliver enige om Argentina.

To dage efter havde vi to flybilletter fra Panama til Argentina.

Selvfølgelig havde vi snakket om at rejse til Argentina (specielt Patagonien) på vores rejse, men det ville først være som afslutning på vores eventyr i Latinamerika.

Hvem vidste at en kage kunne ændre så meget?!

buenos aires argentina

Obelisken i Buenos Aires

Vores Rejseplan

Selvom det var alfajorkagen der gjorde udslaget, havde vi alligevel en god idé om hvor vi gerne ville hen i Argentina.

Uheldigvis ligger de steder spredt ud over hele dette enorme land, hvilket betyder at vi kommer til at bruge en mindre formue på transport mens vi skal rejse Argentina tyndt. Foreløbigt ser vores rejseplan således ud:

  • Spis alfajorkager i Buenos Aires og vandre byen tynd.
  • Fly til Ushuaia – Verdens sydligste by.
  • Vi tager bussen op gennem Patagonien. Stopper ved bl.a. Torres del Paine, Perito Moreno og  Fitzroy.
  • Bus fra Bariloche tilbage til Buenos Aires og flere alfajorkager.
  • Vi tager bussen op til Iguazu ved Brasiliens grænse.
  • Derefter stopper vi ved byerne Rosario og Cordoba.
  • Vi slutter af ved byen Mendoza, kendt for vinproduktion og Andesbjergene.

Udover flere tusinde kilometers transport og ventetid, bliver det et af de vildeste eventyr indtil videre (hvis planen holder). Vi skal både gå på gletsjere, vandre på savtakkede bjerge og se det mægtige Iguazu vandfald. Samtidig med at vi skal svælge i Argentinas kendte store saftige bøffer og deres lokale vine.

Hvis du, lige som os, synes at det lyder fantastisk, så følg med på vores rejse her:

Facebook – Twitter – Instagram

Har du været i Argentina? Har du nogle forslag til hvad vi skal opleve i Argentina? Del gerne med os i kommentarfeltet!

2 Comments

  • Det er fandme ikke iorden! Nu tager i så langt for at smage den her alfajorkage, så vil jeg da også vide om den smagte godt – var den det værd? 😉 heh.

    Jeg må indrømme at jeg selv er et kagehoved, men har ikke lige taget et spontant fly for at komme til en kage… endnu. Jeg håber ikke jeres planer holder, jeg håber i bliver kastet ud i noget uventet som topper det i havde planlagt 😉 Med det sagt lyder jeres planer spænde!

    god rejsevind!

    • Haha, undskyld! 🙂
      Alfajorkagen var hele turen værd! De minder lidt om Twix, bare større og med dulce de leche.
      Uha, det er et farligt emne du tager op der, David! 😀
      Grunden til at vi har planlagt ruten, er at Argentina, og specielt transport i landet, er afsindig dyrt. Nu når vi er rejst så langt, så er der nogle ting vi meget gerne vil se (aka Patagonien). Alt indimellem ruten bliver som det plejer. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.