Costa Ricas Magiske Rio Celeste [FOTOESSAY]

Posted by on mar 30, 2015 in Blog, Costa Rica, Fotoessay, Mellemamerika, Natur

Tæt jungle i Tenorio Nationalparken

RIO CELESTE, COSTA RICA

Gemt blandt giftige slanger & tæt tågeskov findes et af Costa Ricas vildeste naturfænomener. Tag med på en fotorundtur.

Efter 6 måneders verdensrejse har vi efterhånden set vores andel af spektakulære attraktioner og steder. Vi har sejlet rundt i dragernes bugt, set vilde aber i Helvedes Dal og været hjemme hos hulemænd i Spanien.

Og bedst som vi troede vi havde set verdens smukkeste flod, dukker en ny flod op og slår benene væk under os.

Under tågeskovens tætte trækroner, snor den magiske Rio Celeste sig gennem Tenorio Volcano National Park. Parken består af fire vulkantoppe og to kratere. Varme kilder og små gejsere er spredt ud på området, ligesom også floder, vandfald, laguner og panoramaudsigter er jævnt fordelt . Det øverste område af parken er domineret af tågeskov, mens de nedre områder er dækket med tæt og frodig regnskov. Sjældne dyr som Bairds tapir, pumaen og jaguaren kalder også dette område for hjem.

Bevæbnet med et skarpladt kamera og øjne på stilke, bevægede vi os ind i vildnisset fyldt med eksotiske planter og dyr.

tenorio parken

Ting gror på ting, der gror på ting i regnskoven.

furry spiked tree

Sært træ med hår og pigge i Tenorio Nationalparken

cikade

Skallen fra en cikade

cloud forest tree roots

Usædvanlige trærødder

Regnskovens Træer

I modsætning til skovene hjemme i Danmark vokser trærødderne i regnskovene ofte oven på jorden. Stik imod hvad man skulle tro, så er jorden i regnskoven ikke særlig næringsrig, hvis bare du graver lidt ned. De første 15-20 cm af jordbunden er dækket af rådnende blade, træ og andet organisk stof, hvilket betyder at den rigeste næringskilde er lige ved jordoverfladen.

rio celeste

Rio Celeste vandfaldets turkise farve i skarp kontrast til junglens grønne

Rio Celeste vandfaldet

Vandfaldet Fra Edens Have

Efter vi havde vandret ca. 45 min. under de tætte trækroner mellem flagrende sommerfugle og nysgerrige firben, kunne vi høre det. Brølet fra Rio Celeste vandfaldet. Jo tættere vi kom på det, jo mere uvirkeligt blev det.

Den kraftfulde flod, styrtede pludselig 30 meter ned, og blev til en blændende pool af turkisblåt vand. Kraften fra vandfaldet, skabte en kold tåge omkring os.

Det her var et af de steder du skal opleve for at tro på.

DSC08117

Vand anole

Farverige Firben

Efter vi havde “uh” og “åh’et” over det imponerende vandfald, bevægede vi os opad mod strømmen. Langs flodbredden fandt vi denne lille fyr. En anole.

Særligt ved denne slags firben, er at de har en orangefarvet doglap de kan folde ud, hvis de føler sig truet. Ham her var desværre ikke villig til at vise sin for kameraet – måske var han vant til at blive fotograferet?

DSC08085

Magiske kræfter ved et magisk sted

Rio Celeste snor sig gennem tæt jungle

Frokostsnack med et par venner

DSC08091

Dyb turkisblå farve

DSC08159

En forræderisk hængebro

DSC08134

Vulkanskegasser fra jordens indre

DSC08143

Her mødes de to floder

Årsagen Til Farven

Der ligger en længere forklaring bag farven på floden (som du kan læse her).

Kort fortalt sker der en optisk illusion. Vandet ser turkisblåt ud fordi solens stråler reflekteres på en bestemt måde pga. et vulkanskmineral i vandet. Denne særlige refleksion opstår da to floder løber sammen og bliver til Rio Celeste.Hver for sig er de farveløse, men der hvor de mødes har vandet en klar turkisblå farve. Alt dette sker fordi Rio Celeste ligger ved en vulkanbjergkæde.

DSC08130

Giftig slange på lår

Giftige Slanger

Mens vi kom gående ad den smalle junglesti, spottede vi pludselig noget mærkeligt på en gren. Først lignede det en slags frugt der groede på træet, men efter nærmere inspektion, opdagede vi at det var en pit-viper. Disse slanger er dødsens giftige, men angriber sjældent mennesker, da vi (heldigvis) er for store til at den kan sluge os.

næsebjørn

Costaricansk næsebjørn

Nysgerrige Næsebjørne

Denne lille næsebjørn vimsede rundt om os mens vi gik dybere ind i junglen langs Rio Celeste. De er nogle af de mest normale dyr at se i Mellemamerika, og mange af de lokale betragter dem som skadedyr.

vulture eating dead monkey

Grib der spiser en død abe

Costa Ricas Utrolige Biodiversitet

Man skal ikke være mange dage i Costa Rica, før man opdager hvor rigt på natur landet er. Rundt om hvert hjørne findes et nyt miniøkosystem, hvor eksotiske dyr som tukaner, jaguarer, krokodiller og farverige frøer lever.

Billedet ovenover tog vi på vej hjem fra Tenorio National Park. Gribben der er igang med at æde den døde abe, er et perfekt eksempel på, hvor uforudsigelig og forskelig Costa Ricas natur er. I løbet af den dag vi besøgte Tenorio, så vi giftige slanger, massevis af forskellige firben og insekter, næsebjørne og tukaner. Ikke helt dårligt, hvis du spørger os!

Har du set en flod der er smukkere? Måske har du besøgt Rio Celeste? Del gerne med os i kommentarfeltet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.