SALKANTAY, PERU

Salkantay Trekket er Perus næstmest populære efter Inkastien, fordi de begge ender ved Machu Picchu. Vi gik vandreturen uden guide og det kan du også. Læs med og se hvordan.

Vi ankom til Cusco for at gøre nogenlunde hvad alle andre gør: besøge Machu Picchu. Men siden vi er budgetrejsende der ynder at gøre tingene lidt mere væk fra det udtrådte turistspor, valgte vi den overfyldte Inkasti og det dyre turisttog fra og besluttede os for at gå Salkantay Trekket i stedet.

Vandreturen starter officielt i Soraypampa og tager dig over Salkantaypasset i 4600 meters højde inden du vandrer ned gennem forskellige alpine landskaber og ender i frodig jungle ved foden af Machu Picchu. 

Det tager normalt 5D/4N, men kan gøres en dag hurtigere eller en dag længere og du behøver ikke at tage med en dyr guidet tur. Faktisk er Salkantay perfekt til uerfarne vandrere, da du aldrig er langt væk fra hjælp og der er flere muligheder for at købe forsyninger undervejs. 

Inden vi når til vores tips og tricks til trekket, så lad os tage dig med på en dag-til-dag tur gennem Salkantay Trekket der overraskende testede både vores fysik og vores sammenhold i naturen. 

salkantay vandretur

Udsigten fra udkanten af Mollepata

Soraypampa ved foden af Tucarhuay-bjerget

Første gang Abra Salkantay kiggede frem

Morgenmad inden vi skulle krydse Salkantaypasset

Dag 1: Mollepata Til Soraypampa

Officielt starter Salkantay Trekket først ved Soraypampa, men vi besluttede os for at starte turen i Mollepata, byen ca. 20km fra Soraypampa - en beslutning vi senere fortrød.

Ruten fra Mollepata i 2900 meters højde til Soraypampa i 3900 meters højde, er ikke videre sindsoprivende og der er ikke meget skygge på stien. Kombineret med at samtlige 20km går opad, har du opskriften på en hård start på en i forvejen lidt krævende vandretur.

Det tog os 7,5 timer at nå til Soraypampa, hvor vi, meget udmattede, slog lejr inden det blev mørkt. Energidepoterne havde allerede nu brug for at blive ladet op, Camilla havde fået et par vabler og vi var ikke engang begyndt på den officielle vandretur endnu!

Hvis vi skulle gå Salkantay igen, ville vi tage en taxa fra Mollepata til Soraypampa(ca. 120 soles) og gå op til Humantay-søen samme dag.

Den turkise Laguna Humantay i 4300 højdemeter

Camilla nyder udsigten ved Laguna Humantay

Camilla nyder udsigten en sidste gang inden vi skulle krydse Salkantaypasset

Begyndelsen på vores vej over Salkantaypasset

Næsten ved toppen af passet

Efter 2,5 times nærmest lodret vandring nåede vi endelig toppen af passet i 4630 meters højde

De sidste solstråler lige inden vi fandt vores lejr 

Dag 2: Soraypampa Til Huayracmachay(Næsten)

Udmattede efter den første dag, vågnede vi først ved 9-tiden til turens hårdeste dag. Fordi vi ikke nåede til Laguna Humantay den første dag, vandrede vi op til søen inden vi gik mod Salkantaypasset. Det betød at vi skulle have yderligere 300 højdemeter i benene. Ikke lige det vi følte for!

Vi brugte næsten 3 timer på Humantay, så vi startede først vores tur over passet ved 1-tiden, hvilket betød at vi havde travlt hvis vi skulle nå det inden solnedgang. 

Selve turen over passet er ikke voldsomt krævende, men det er højden til gengæld. Fordi iltniveauet er så lavt i 4600 meters højde, hev vi konstant efter vejret. De fleste bruger omkring 4 timer på at krydse over passet, men fordi vi var sent ude blev vi nødt til at presse os selv til at gøre det på 2,5-3 timer.

Noget Camillas fødder ikke var synderligt tilfredse med, eftersom der blev tilføjet lidt flere vabler.

Endnu engang udmattede og med få minutters sollys tilbage, fandt vi det perfekte sted at slå lejr lige inden vi nåede til Huayracmachay(sig det hurtigt 5 gange!). 

Ikke den værste udsigt at vågne til

Nevado Humantays spidse bjergtop og en lille landsby ved Huayraqmachay

salkantay vandretur

Vejen mod La Playa var fyldt med løse sten og gode udsigter

Stedet hvor du skal huske at krydse floden!

Dag 3: Huayracmachay Til La Playa(Igen næsten)

Efter de første to hårde og lange dage, var vi endelig forbi den hårdeste del af vandreturen - troede vi. Efter Salkantaypasset gik resten af turen kun nedad. Det kan for nogle lyde befriende, men udelukkende at gå nedad på en grussti fyldt med sten i 5 timer i varmt vejr er hverken sjovt for dine knæ eller dine fødder. Vores tæer blev ekstra belastede og Camilla fik nærmest en ny vabel for hver kilometer vi gik. 

Jo længere ned i dalen vi kom, jo tættere blev skoven omkring os og træernes skygge kunne for første gang skåne vores hud fra den bagende sol. Noget vi var meget glade for, eftersom hver arm nu havde hver sin farve... Da vi nåede til Collpapampa købte vi lidt forsyninger og fortsatte videre mod La Playa.

Lidt uden for Collpapampa deler vejen sig i to. Den ene fortsætter langs grusvejen, den anden krydser floden og følger en lille sti til La Playa(se billede). Vi valgte at følge grusvejen, da vi håbede den ville være hurtigst, men fandt senere ud af at den lille sti havde været et klart bedre valg. 

Vi var nu omringet af bjerge på alle sider, og derfor blev det også hurtigere mørkt end de andre dage, hvilket betød at vi ikke kunne nå hele vejen til La Playa. Heldigvis fandt vi et hyggeligt lille sted ved en lokal familie at slå lejr for natten. Camilla havde nu samlet sig ikke mindre end 13 vabler, nogle med infektion, og begyndte virkelig at kæmpe for at kunne gennemføre vandreturen.

Camilla forsøger at løse vabel-problemet.

Omringet af bjerge i dalen mod La Playa

Udfordringerne bliver større 😛

Mads på vej mod Llactapata.

Llactapata ruinerne

Mads' ungkarlehybel for en nat

Man kan faktisk godt spotte Machu Picchu på billedet!

Dag 4: La Playa Til Llactapata

Morgenen efter, lignede Camillas fødder noget der var gået koldbrand i. Mildest talt(Vi sparer jer lige for billederne). Vandresko var ikke længere en mulighed, så hun blev tvunget til at fortsætte i klipklappere - ikke det optimale at vandre i!

Vi nåede lige akkurat at gå de resterende 8 kilometer til La Playa, da Camillas fødder gav op, og Mads måtte fortsætte turen mod Llactapata alene, mens Camilla fandt et sted at sove hos nogle lokale i La Playa og et lift til Hidroeléctrica morgenen efter.

Stien op til Llactapata fra La Playa blev bygget af Inkaerne for hundredevis af år siden og er meget stejl hele vejen op. Der er ikke noget sted at slå telt op undervejs, så sørg for at have god tid inden du tager afsted, gerne 3-4 timer.

Llactapata er en gammel mellemstation for inkaer der skulle til Machu Picchu. Ruinerne har direkte udsigt til Perus bedst kendte ruiner på den anden side af dalen, og der er endda en lille restaurant ved campingpladsen! 

Udsigt til Machu Picchu

Vejen ned fra Llactapata er kort men stejl

Det sidste af vandreturen langs togskinnerne til Aguas Calientes

Dag 5: Llactapata Til Aguas Calientes

Mads' tur op til Llactapata viste sig at blive muligvis den hårdeste og mest udfordrende del af vandreturen, fordi han havde travlt med at nå toppen inden solnedgang. De fleste burde kunne klare turen op, men hvis du er i tvivl, er alternativet at gå langs vejen til Santa Teresa, og derfra til Aguas Calientes.

Vejen ned fra Llactapata var egentlig kort men meget stejl, og løber lige ned til Hidroeléctrica hvor Mads, ligesom Camilla, fortsatte turen langs togskinnerne til Aguas Calientes. Med det samme gik vi hen til billetkontoret for at købe billetter til Machu Picchu dagen efter, meget simpelt og ikke noget problem.

Det sidste stykke langs togskinnerne er helt fladt og derfor noget alle kan gå. Det tager kun omkring 1,5-2 timer alt efter tempo.

Til dem der hverken vil vandre Salkantay eller Inkastien, er det muligt at tage enten toget eller tage en bus fra Cusco til Hidroeléctrica, og derfra nøjes med at gå de få kilometer langs togskinnerne. 

Os og Machu Picchu

Egentlig et meget mennesketomt Machu Picchu

Camilla på ruinerne

Machu Picchu & Den Perfekte Afslutning

Med fødderne liggende højt for at lindre væskesamlingen i Camillas ben, var hævelsen næste morgen ikke nær så slem. Så med Camillas mindset "Hvor der er vilje, er der vej", tog vi derfor chancen og vandrede ved 10-tiden de sidste kilometer op ad de mange trapper, langsomt men sikkert, til Machu Picchu.

Da vi nåede toppen ca. halvanden time senere fik vi stemplet billetten og stod langt om længe med egne øjne og så det, som vi de sidste 6 dage havde kæmpet lidt mere for end vi havde regnet med.

Vi var mere imponeret over det, end vi troede vi ville blive. Ruinerne er smukke, men vi må sige at landskabet omkring har en meget(!) stor betydning for helhedsoplevelsen.

Tilbage i Santa Teresa ligger der nogle varme kilder lidt uden for byen, som både de lokale og de mange ture benytter sig af, særligt om eftermiddagen/aften. Måden vi fik det for os selv på, var ved at campere på græsplænen(10 soles), og gå i om morgenen hvor der kun var en håndfuld lokale - en perfekt afslutning på en længere vandretur. 

Du kan campere gratis på hele vandreturen, hvis du sover uden for private grunde, så det er kun mad og transport der skal betales for. Hvis du vil spare mange penge og blive en fantastisk oplevelse rigere, så er Salkantay den perfekte vandretur ♦ 

MERE INFORMATION

Sted: Salkantay, Peru [SE KORT]

Pris
: Gratis. Indgang til Machu Picchu er 128 soles(ca. 260 DKK)
Note: Nogle dage går der en bus fra Avenida Acropata i Cusco til Mollepata til en billig penge. Hvis ikke bussen går den dag du skal afsted kan du tage en taxa for omkring 70-80 soles.

25 Comments

  • Hej Camilla og Mads

    Vi er et par der overvejer, at vandre den samme tur. Vores største bekymring er vedrørende overnatning og mad. Vi starter i Chile, videre til Bolivia og herefter til Peru, så vi vil ikke have telt og trangia med hjemmefra. Er der mulighed for at købe et ordenligt telt egnet til turen i Peru? Kan man købe mad på trekket, til nogle af måltiderne?

    Hilsen Tobias og Sarah 😀

    • Hej Tobias og Sarah,
      Cusco har massere af muligheder for at købe telte. Både dyre og billige. Der er mange småbyer og “camps” undervejs, hvor det er muligt at købe mad – enten færdiglavet eller ingredienser. Vi vil dog klart anbefale jer, at tage mad med til alle dage alligevel, just in case 😉 Salkantay trekket er ret overkommeligt for de fleste med selv lidt vandreerfaring (pånær Camillas fødder 😀 )

  • Hej, vildt fedt at i gik uden nogen guide.
    Min veninde og jeg har planer om at tage til Peru næste år, og netop besøge Machu Picchu, og vi kunne godt være interesserede i denne løsning
    Jeg har læst at man skal bestille billetter i god tid, omkring 5-6 måneder inden, da det er begrænset hvor mange der må gå på inkastien.
    Men er dette ikke gældende, når man går denne rute som i gik?
    Altså i gik ikke af inkastien, så vil det sige, at i ikke behøvede købe billetter flere måneder inden, men bare købte billetter når i ankom til selve Machu Picchu eller hvordan?
    Jeg vil desuden lige høre om det var nemt at finde vej på ruten, altså er der skilte og folk man kan spørger, eller er det meget ligetil?

    • Hej Amanda,
      Det er rigtigt at Inkastien kræver billetter, ofte i god tid, men det gør Salkantay ikke(og alene er den grund burde flere vælge den løsning). Vi købte billetterne til MP dagen inden, så vi havde hele den efterfølgende dag ved ruinerne. Det er meget nemt at vandre ad Salkantay-ruten og der er flere små landsbyer hvor du kan spørge om vej, samt en masse skilte og en del andre vandrere 🙂

  • Hej!
    Tusinde tak for alt jeres gode indhold!
    Min kæreste og jeg rejser til Peru her til sommer og vi tænker at gå Salkantay (som en start). Da vi ikke har så meget erfaring håber vi at tage nogle dagsture rundt omkring først, så vi lige kan prøve det af. Går det godt ville vi elske at tage Ausangate – men nu må vi se. De vi kender, der har været der gik med guides og har anbefalet vi gør det samme, men vi ville egentlig helst være fri for at være i en gruppe, og evt. kunne tage en dage længere om trekket, hvis vi skulle få lyst. Hvad tænker i?

    Mit egentlige spørgsmål er, om i får plads til alle jeres ting i jeres 30-40 liters rygsække? Pt. ejer jeg en 44 liters og en 65, men ville helst bruge min 44 hvis muligt og så kunne min kæreste bruge min 65. Jeg ved godt det er personligt, men tror i vi tilsammen har plads nok med de to rygsække eller skal vi ud at købe en større/mindre til en af os? Vi har samme telt som jer og har prøvet at købe soveposer så lette/små som muligt, som stadig var varme nok.

    Jeg glæder mig til at høre jeres mening. 🙂

    • Hej Sofie,
      Vi har aldrig brugt en guide på vores vandreture og det har vi været fint tilfredse med. Hvis I vil have en guide med fordi at I føler jer mere sikre sådan, så er det ikke nødvendigt. Der er en masse små landsbyer undervejs, så det virker ikke så afsidesliggende og farligt. Det er selvfølgelig en fordel med guide hvis I vil have fortællinger om området undervejs, men det plejer vi selv at læse op på inden, så vi er nogenlunde dækket ind 🙂
      Vi havde, selv om det var trængt, plads i vores rygsække til både trangia, soveposer og teltet. Pladsen til maden er altid lidt trængt, så vi er ofte begrænset til vandreture på maks 5 dage – hvilket også er rigeligt til Salkantay 😉 Hvis I har 44L og 65L så burde I i vores øjne ikke have nogle pladsproblemer.

  • Hej med jer!

    Min kæreste og jeg overvejer dette trek når vi skal til Peru, men vi er i tvivl om hvor fysisk krævende trekket er. Er det noget i kan være behjælpelige med at vejlede os i?

    • Hej Puk,
      Trekket er som sådan ikke vildt fysisk krævende. I skal op i næsten 5000 højdemeter, hvilket kan være meget fysisk anstrengende, men det er kun for en kortere periode inden det går ned igen. Mads synes ikke det var videre hårdt, men Camilla kæmpede med en masse vabler, så hun blev nødt til at blive kørt et stykke af trekket. Hvis I er i bare nogenlunde form så burde det være et overskueligt trek, men med nogle enkelte seje stigninger. Overordnet er trekket ekstremt flot og til at klare for de fleste 🙂

  • Hvornår besøgte i Macchu Picchu? Altså hvilken måned. For på billederne ser det helt fantastisk ud, på det tidspunkt I var der.

  • Det lyder som en fantastisk tur. Jeg kom til at tænke på noget lidt mere praktisk. Sådan noget som telt, triangia og liggeunderlag. Er det noget I normalt slæber rundt på eller noget I har lejet?

  • Tak for svar 🙂 der findes jo også forskellige typer vandfiltre til trekking. Har I erfaring med dem? Vi ville have bestilt en tur til Machu Picchu til ultimo juli i år men Kilroy oplyser at adgangspas er udsolgt. Ved I om det så bare er umuligt og vi må vente eller er der alternative muligheder?

  • Hej i 2

    Tak for dejlig læsning.
    Jeg ville lige hører om i mener, at man kan tage på sådan en tur alene. Jeg ville gerne undgå de dyre turist ture.

    Mvh Simone

    • Hej Simone. Som udgangspunkt vil vi mene at du sagtens kan gøre det alene, det er der andre der også gør. Hvor meget erfaring har du med at vandre? Mads og jeg gik den alene, og det var ikke noget problem. Der kommer også ofte vandrere og lokale med deres æsler forbi, i tilfælde af at der skulle opstå problemer.

  • Wauw! Det lyder som en oplevelse i aldrig glemmer 😉
    Det er sundt at være presset sammen.
    Jeg håber Camillas fødder er kommet sig 🙂
    …hvordan finder i drikkevandet? Koger i vandet fra floderne? Er det vand fra alle floder man kan drikke?
    Og har I alt Jeres udstyr med, når I vandrer? (tænker på, om I får opbevaret noget somme tider – tøj, udstyr mm)
    TAK FOR JERES FANTASTISKE SIDE, MÅDE AT SKRIVE PÅ OG JERES ÅBENHED!

    • Tak for de søde ord, Simone! Det betyder virkelig meget 🙂 Det er bestemt ikke en oplevelse vi sådan lige glemmer – både på godt og ondt 😀
      Vi drak vandet rent fra floderne undervejs, hvilket er en lidt risikabel løsning på grund af chancen for afføring i vandet(fra heste, køer, osv.). Der findes tabletter der kan rense vandet, så du ikke skal slæbe mange liter med(kan købes i de fleste udendørsbutikker i Cusco). Hvis du vil gøre som os, skal du huske at tage vandet længst muligt oppe fra, altså tættest på kildens udspring. Vurdér selv chancen for afføring i vandet. På de sidste dage, hvor du er langt nede i dalen, kan du købe vand undervejs, hvis ikke du har tabletter med. Vi har kun det nødvendige udstyr med når vi vandrer. Ting som computer og almindeligt tøj lader vi ligge på det hostel vi boede på inden. 🙂

  • Godt kæmpet og hvor ser det bare fantastisk ud!
    Nu ved jeg godt det ikke lige er jeres stil men mødte i nogen form for overnatning, hvis man som jeg ikke kan bære sit grej selv?
    //Helle

    • Ja der er flere steder undervejs hvor du kan booke dig ind, men det er som regel dyrt og det varierer meget i kvalitet(hvad vi kunne se udefra). Men det er bestemt muligt at gå Salkantay hvor man sover på hostels/hoteller undervejs 🙂

    • Hej Trine, godt spørgsmål! Det var faktisk meningen at vi skulle have skrevet det i teksten, så det må vi lige få rettet. Vi fik vand fra floder vi mødte undervejs. Der er ikke vildt mange der er egnede til at drikke fra, men der er nok til at du kan fylde op regelmæssigt 🙂

        • Der er teknisk set ikke nogen sikker måde at sige at en given flod er sikker at drikke fra. Vores største bekymring ved at drikke fra floder, er om der er rester af afføring fra køer og andre dyr. Den bedste måde at sikre dig mod afføring, er at tage vandet så tæt på udspringet som muligt eller steder hvor der ikke er husdyr i nærheden. Flere gange tog vi også vandet fra helt små vandløb der faldt mere eller mindre lodret fra klippesiderne. Hvis ikke du tør at tage chancen, er der også mulighed for at købe vand nogle steder undervejs på vandreturen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.