SmugMug_Logo_(Dark)

REJSEGUIDE

Dine rejsebilleder er dine bedste souvenirs, og noget du burde passe godt på. Med SmugMug behøves du ikke bekymre dig om dine billeders sikkerhed mere.
.

Vi har efterhånden været “on the road” i lang tid, og vi har taget en masse billeder til evigt minde om de fantastiske oplevelser vi har haft indtil videre. Noget af det vi frygter aller mest er naturligvis at miste vores rejsebilleder.

For at vi ikke skal miste vores dyrebare billeder har vi købt en ekstern harddisk. Den beskytter bare ikke billederne mod eks. vind og vejr, tyveknægte eller vores egen glemsomhed.

Det er her SmugMug kommer ind i billedet.

SmugMug er kort fortalt online billedlagring, men det er også mere end det. Sammenlignet med en almindelig ekstern harddisk har SmugMug nogle åbenlyse fordele, men også ulemper.

SmugMug vs Harddisk

[one_half]

SmugMug Fordele

  • Ubegrænset lagring
  • Indbygget galleri
  • Billigt & Sikkert
  • Kræver ikke fysisk opbevaring
[/one_half]

Harddisk Fordele

  • Hurtig overførsel
  • Kan bruges til andet end billeder
  • Virker uden internetforbindelse
  • Engangspris
[one_half]

SmugMug Ulemper

  • Kræver internetforbindelse
  • Betales årligt abonnement
  • Kan kun lagre billeder
[/one_half]

Harddisk Ulemper

  • Kan blive væk
  • Kan gå i stykker
  • Begrænset lagring

 

Derfor SmugMug

Det er nemt og enkelt. Det kan, alt afhængig af forbindelsen, dog godt tage lang tid at oploade mange billeder på en gang. Tilgengæld er vi også sikre på at vores billeder er i sikkerhed når de endelig er oploadet, og vi går derfor ikke og er nervøse for at miste dem.

Udover at det er en lettelse ikke at tænke på ens billeders sikkerhed er der flere grunde til at vælge SmugMug:

  • Du kan let dele dine rejsebilleder med dine venner og familie.
  • Du kan gemme alle dine billeder for offentligheden og bruge SmugMug som privat online backup.
  • Du kan oploade direkte fra Lightroom, Aperture, iPhone osv.
  • Du kan vandmærke dine billeder.
  • Du kan sælge dine billeder.

Total Beskyttelse

Hvis du virkelig gerne vil beskytte dig mest mulig mod diverse problemer, er den bedste løsning at investere i både harddisk og SmugMug – ligesom os.

På den måde undgår du deres svagheder, og der skal gå usandsynligt meget galt hvis du skal miste dine billeder. Hvis du både har en ekstern harddisk OG SmugMug, men du alligevel ender med at miste dine billeder, er der noget der prøver at fortælle dig at du skal stoppe med at tage billeder. 😉

Vores SmugMug side

Din Hjemmeside Elsker SmugMug

Hvis du som os har en hjemmeside fyldt med billeder, kan det gøre siden langsom hvis du uploader dine billeder direkte til din hjemmeside. Vi bruger derfor SmugMug til at lægge vores billeder over på, hvorefter vi integrerer dem over på vores hjemmeside igen. På den måde fylder billedfilerne ikke på dit domæne, men SmugMugs.

Det betyder dog også at billederne ikke er så skarpe. Der bliver dog automatisk linket til SmugMug siden gennem det enkelte billede, hvor det kan ses i dets oprindelige størrelse og skarphed.

Så har du en hjemmeside der bruger mange billeder, er det en meget god idé at investere i SmugMug.

Priser & Rabatter

Prisen for et års SmugMug abonnement koster mellem 250 – 1900 kr. om året. Medmindre du er en topprofessionel fotograf, har du sandsynligvis ikke brug for mere end basispakken til 250 kr. Du kan læse mere om de forskellige pakker og priser her.

Da vi ikke er amerikanske statsborgere kan vi desværre ikke lave et affiliateprogram med SmugMug, men vi kan dog stadigvæk godt give 20% rabat på dit første års abonnement.

Klik her for at få 20% rabat. Skulle vores link af en eller anden årsag ikke virke, kan du finde flere rabatkoder fra andre her.

Opsummering

SmugMug er det sikreste valg, men det er ikke 100% beskyttende. Hvis du virkelig ønsker at passe bedst muligt på dine billeder er den bedste løsning både harddisk og online lagring.

Hvis du har en billedtung hjemmeside, er der ingen tvivl om at SmugMug er den bedste løsning for dig.

SE VIDEO: Introduktion til SmugMug

(Klik for at se videoen på YouTube)

Det skal for en god ordens skyld understreges at vi ikke på nogen måde modtager penge for at skrive dette, da SmugMug kun samarbejder med amerikanske statsborgere. Alle meninger er 100% vores egne.

Hvad bruger du til at beskytte dine billeder mens du er på farten? Har du gode ideer til hvad man ellers kunne bruge til at beskytte sine billeder? Kom gerne med spørgsmål og svar i kommentarfeltet!

5 Comments

  • Jeg prøvede lige, at trykke “gem som” ved et af jeres billeder, men de er jo blevet komprimeret rimelig meget (ved ikke om I selv kan downloade jeres billeder gratis, i ukomprimeret tilstand), så vil man få endnu dårligere kvalitet, hvis man mister sin eksterne harddisk…Jeg bruger selv en ekstern harddisk samt flickr og dropbox til mine billeder 🙂 flickr giver 1 T plads gratis, hvilket burde kunne dække de fleste 🙂

    • Hej Tine,

      Vi har ikke nogle problemer med at opløsningen bliver lavere.
      Der er forskel på, om du højreklikker og gemmer eller om du trykker på downloadikonet nederst til højre.
      Når du trykker på downloadikonet bliver opløsningen den optimale, du kan jo prøve om ikke den er 6000 x 4000. 🙂

      • Ah, den havde jeg ikke lige opdaget, hehe 🙂 så kan det da være, at jeg skal undersøge SmugMug og sammenligne det med flickr næste gang jeg skal ud og rejse 🙂 Det er altid rart at høre hvad andre bruger og så sammenligne 🙂 SmugMug skal i hvert fald undersøges, tak for tippet 🙂

        • Den overses også let! Hehe.
          Flickr er også en ganske fin løsning. Vi går dog med en drøm om at kunne sælge vores billeder på et tidspunkt (når de bliver gode nok), og der er Flickr ikke en brugbar platform 🙂

          • Det er helt sikkert smart, at man kan sælge fra samme side! Jeg sælger selv nogle stykker af mine egne fra istockphotos.com, det er fedt når man laver et salg, men der er også en del arbejde i det 🙂 Det var da værd at kigge på om SmugMug også var en mulighed 🙂 Held og lykke når I når så langt! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.