tikal ruinerne

Tikals ikoniske Templo I

TIKAL, GUATEMALA

Midt i regnskoven ligger resterne af en forsvunden civilisation. Tikal ruinerne var et højdepunkt på rejsen i Guatemala.

Igen og igen sagde folk det samme til os: I har ikke set Guatemala hvis ikke i har set Tikal ruinerne.

Vi var længe i tvivl om vi ville rejse mod Tikal. Ikke fordi vi ikke gerne ville se den ældgamle mayahøjborg, men fordi indgangen til parken koster 140 kr.!

Et besøg hos en af Camillas veninder der nu bor i El Remate ca. 35 km fra Tikal, overbeviste os dog om at vi måtte se ruinerne.

Noget vi bestemt ikke fortrød!

tikal ruins

Ruiner ved Tikal

templo II

Tikals Templo II

Tikals Historie

Tikal er en ældgammel by midt i Guatemalas regnskov. Resterne af byen er med på UNESCOs Verdensarvsliste og når man kender til historien, forstår man godt hvorfor.

Medmindre du levede under en sten i 2012, kan du ikke undgå at have hørt om mayaerne og deres kalender der udløb den 21. december samme år.

Som bekendt gik verden ikke under, men det gjorde Tikal i 900-tallet. Inden da havde byen været centrun for mayakulturen der bl.a. talte byer som Palenque og Chichen Itza.

Forskere er uenige om hvorfor Tikal gik til grunde, men nogen peger på at Teotihuacans erobring af byen måske kan være forklaringen.

Det er dog sikkert at interessen for mayaerne og det de efterlod lever videre.

tikal from templo IV

Udsigt fra Templo IV

Tikal Nationalparken

For os var noget af det fedeste ved Tikal manglen på turister. Fordi ruinerne ligger isoleret midt i regnskoven, kommer der ikke så mange turister som ved de andre store mayabyer. Specielt Chichen Itza var slemt.

Det betyder samtidig at Tikal bevarer meget af sin mystik og sit dyreliv. Mens vi gik rundt mellem de mange ruiner i parken så vi bl.a. tucanilloer(en slags tukaner), grønne parakitter. og nogle underlige farverige kalkunlignende fugle.

Mange af ruinerne havde vi helt, eller næsten, for os selv. De eneste andre vi kunne høre var brølaberne oppe i trækronerne. Den fornøjelse får du heller ikke ved Chichen Itza.

tikal vs chichen itza

Tikal vs Chichén Itza

Tikal vs Chichén Itza

Vi har besøgt mange af de største mayaruiner under vores rejse i Mexico og Mellemamerika, herunder Tikal og Chichén Itza.

Begge områder er helt fantastiske på hver deres måde, men hvis vi skulle vælge én bliver det Tikal.

Årsagen er at Chichén Itza er blevet “for stor”. Fordi ruinerne er kommet på listen over verdens 7 nye underværker, er de også overrendt med turister. Det er blevet for sterilt og charmen er næsten forsvundet.

Som nævnt er Tikal meget mere naturlig og vild. Der er aber og papegøjer over hovedet på dig, mens du skal træde over trærødder og gamle rester af ruinerne. Det minder meget om ruinerne ved Palenque, og derfor foretrækker vi Tikal.

Men hvis du får chancen for at besøge både Tikal og Chichén Itza, er de begge helt klart et besøg værd!

Værd at vide

Sted: Tikal, Guatemala [SE KORT] Overnatning: Hos Camillas veninde.
Pris
: Gratis.
Note: Det er bedst at komme så tidligt som muligt, da man kan “vågne med dyrene” i parken. Desuden giver solens stråler om morgenen et specielt smukt lys. Stierne i parken er tydelige og kræver ikke vandresko.

[one_half]

Mere Fra Guatemala

Vandring På En Aktiv Vulkan
Semuc Champeys Turkise Bassiner
På Eventyr i Lanquins Flagermusgrotte

[/one_half] [one_half_last]

Rejseguide

Rejsebudget – Guatemala
Sådan Finder Du Billige Flybilletter
Lav En Hemmelig Lomme i Bukserne

[/one_half_last]

Kunne du tænke dig at besøge Tikal? Hvad vi du vælge, Tikal eller Chichén Itza? Del gerne med os i kommentarfeltet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.