TONGARIRO, NEW ZEALAND

En vandretur på 6 timer gennem Mordor og forbi super aktive vulkaner, er det kiwierne kalder landets bedste endagstrek – galt eller genialt?

New Zealand er enhver naturelskers paradis. Landet rummer nærmest alle typer natur – og så er de to øer dækket af nogle af verdens bedste vandreruter. Én af dem er Tongariro Alpine Crossing – kiwierne kalder det New Zealands flotteste endagstrek.

For de fleste uden for New Zealand er Tongariro Nationalparken bedst kendt som Mordor i Ringenes Herre-filmene. Bedst kendt af parkens tre vulkaner er Mount Ngauruhoe – Dommedagsbjerget. For maorifolket er Tongariro et helligt område omgærdet af mystik og legender.

Derfor var der selvfølgelig ingen tvivl om at vi skulle gå vandreturen. Hvem kan sige nej til maorilegender og Mordor?

Så sammen med et tysk par vi mødte dagen inden, kørte vi mod det centrale plateau og Tongariro Nationalparken.

tongariro alpine crossing

Mangatepopodalen der fører mod Tongariro

tongariro alpine crossing

Ngauruhoe-vulkanen set fra Mangatepopo

tongariro alpine crossing

En hyggelig sludder mod Tongariro

Skyerne trak langsomt ind over da vi nåede det højere plateau

En Strålende Dag Ved Mordor

Fremme ved indgangen til Tongariro startede vi vores 20 kilometers vandretur gennem Mordor i strålende solskin. Det første stykke hen mod den første vulkanens fod, gik gennem en storslået dal skåret ud af sidste istids enorme gletsjere.

En time senere nåede vi foden af den første vulkan, Tongariro. Stadig i prægtigt solskinsvejr. Her startede vandreturen først for alvor. Fra det flade plateau, skulle vi pludselig vandre lodret op ad Devil’s Staircase, et meget passende navn, til et højere plateau mellem vulkanerne ca. 1600m over havets overflade.

Godt på vej mod toppen, trak en gruppe skyer af lumsk udseende, ind over vulkanernes tinder. Da vi endelig nåede det højere plateau, var sigtbarheden så lav, at vi ikke kunne se toppen af vulkanerne rundt om os. En smule skuffende efter alt det svederi op ad vulkansiden…

tongariro alpine crossing

Mads på vej op ad den stejle vulkanside

Udsigten fra toppen…

tongariro alpine crossing

En af de turkise vulkansøer

En Tam Affære På Toppen

På trods af lav sigtbarhed, skulle turen jo fortsætte – det var stadig vildt flot og så var det god træning til de større vandreture der ventede os på Sydøen.

Fra plateauet, skulle vi igen op ad en stejl vulkanside. Denne gang mod toppen af det 1886m høje Røde Krater. For hvert skridt vi tog, blev sigtbarheden lavere og vinden tog til i styrke. De sidste par hundrede meter mod toppen foregik mere eller mindre i blinde…

På toppen af Det Røde Krater var udsigten mildest talt tam. Det skulle have været højdepunktet med udsigt helt til Taranaki og de turkise søer nede af vulkansiden, men i stedet blev vi totalt opslugt af en grå og vindblæst verden.

Vi gav vejret et kvarter til at arte sig, men der var ingen tegn på opklaring, så vi fortsatte videre ned på den anden side af vulkanen.

Den side der stinker af rådne æg, fra vulkanens geotermiske indre…

Da vi nærmede os de turkise søer, kunne vi ane (og lugte!) dem gennem skydækket. Ikke så flotte som på en klar dag, men hvem kan ikke lide et par kraftigt turkise vulkansøer midt i Mordor – selv i møgvejr?

Efter et par müslibarer og noget lakrids det tyske par havde med, vinkede vi farvel til søerne og fortsatte mod bunden.

Den lange vej ned

Udsigterne blev langsomt bedre på vejen ned igen

Det Værste Manglede Endnu

Og gæt hvad? Kort efter vi gik fra de turkise søer, begyndte vejret at klare op igen. Typisk. På plussiden åbnede der sig i det mindste en god udsigt over New Zealands største sø, Taupo.

Men vi manglede stadig den værste del af vandreturen. Modsat mange andre, hader vi at gå nedad. Op ad tærer du mest på dine muskler – nedad smadrer du dine knæ og dem kan du ikke bare træne op, tværtimod.

De sidste par timer ned til foden af vulkanen gik derfor mest med at skåne vores knæ og berolige os selv med at vi snart var i mål.

Da vi langt om længe nåede bunden og fandt det schweiziske par vi havde lånt vores bil til, på toppen af Tongariro(lang historie!), begyndte vi så småt at glæde os over det vi lige havde gennemført.

Godt nok rendte vi ind i noget skodvejr undervejs, men vi kan stadig garantere dig at Tongariro Alpine Crossing er en af New Zealands bedste endagstrek og et absolut must på en rejse til dette fjerne hjørne af verden! ♦

tongariro alpine crossing

Glade vandrere ved Syd Krateret

Vil Du Gå Tongariro Alpine Crossing?

Den mest populære vandretur ved Tongariro er Alpine Crossing, som vi gjorde. Hvis du vil udforske vulkanerne lidt mere, kan du vælge Tongariro Northern Circuit, en af New Zealands 9 Great Walks, men det kræver mere udstyr og planlægning.

Hvis du er I nogenlunde form, burde du kunne klare trekket. Det tyske par vi gik med, havde kun været på en enkelt vandretur tidligere i deres liv, og de klarede turen uden større besvær.

Du behøves ikke særligt vandreudstyr for at gå turen. Løbesko er fint, men vandresko er selvfølgelig bedre. Tag en vindtæt jakke med(det blæser koldt på toppen!), lidt at spise og et par liter vand.

Hvis vi skulle gå turen igen, noget vi overvejer, så ville vi gå den omvendte vej fra Ketetahi til Mangatepopo. Stigningen er knap så stejl(men længere) og turen ned bliver en del bedre for dine knæ. 

MERE INFORMATION

Sted: Tongariro, New Zealand [SE KORT]
Overnatning: Waikoko Campsite.
Pris: Gratis.
Note: Hvis du har din egen bil, så se om du kan finde nogen med en bil, der også skal gå turen og sæt en bil i hver ende. Når I er færdige kan I køre hen og hente bilen der står hvor I startede, og spare pengene for en shuttle bus.

 

FLERE BILLEDER FRA NEW ZEALAND HER

Har du oplevet at naturen ikke var helt på din side? Del gerne med os i kommentarfeltet!

allianz disclaimer

4 Comments

  • Bjerge, natur, rådne æg fra vulkaner – det er bare så fedt. Det oplevede vi også på Java. Vi havde også lidt chokoladekiks med på turen – det var nu mest for Mathias skyld. Alle kneb gælder 🙂

    • Vi er ret sikre på, vi har svaret på din besked før, men den har nok ikke sendt den ordentlig ind Bettina – det beklager vi.
      Det er altid fedt med en vulkanoplevelse, specielt når de er aktive, så er lugten også ekstra stærk 😉
      Godt trick. Chokoladekiks og chokolade generelt er altid en vinder! Det er ikke for sjov vi altid valgte nøddeblandingen med små chokoladestykker i 😀

  • Synd at utsikten ble skjult av skodde da dere var der – det må være helt fantastisk å gå der når været er bra! Settes på listen min i tilfelle jeg plutselig en gang befinner meg på den kanten av verden 🙂

    • Ja, vi ærgrede os også over udsigten, men sådan er det jo, når man har med naturen at gøre. Super fed oplevelse alligevel, og som regel er vejret godt ved Tongariro! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.