Photo & Video Sharing by SmugMug

Sapas fantastisk smukke rismarker

SAPA, VIETNAM

Vores tur til Sapa tog os gennem et landskab af rismarker, små bjerglandsbyer og en pokkers masse mudder – og en nøgen dreng…

Selvom Sapa er en kendt turistattraktion, synes vi stadig det er værd at besøge. Der er flere måder at opleve den højtliggende bjergby i det nordlige Vietnam på. Vi tog på en tur med vandring i rismarker og overnatning hos det lokale Hmong-folk.

Sapa har udviklet sig fra at være endnu et fattigt område i de nordlige bjerge i Vietnam, til en by med hoteller, restauranter og butikker. Heldigvis vrimler det stadig med de lokale, hvor du kan beundre deres farverige tøj og kultur.

Turen til Sapa tager 6 timer med bus fra Hanois busstation, og du kan forvente en “behagelig” tur langs den nye motorvej!

Photo & Video Sharing by SmugMug

Vores overraskende behagelige sovebus

Det var skide glat!

IT IS VERY SLIPPERY!

Tidlig morgen vågner vi i bussen, og ud af vinduet ser vi kun et mylder af lokale kvinder, der ligner nogle, som aldrig har set hvide mennesker før. Er de er vores guider? Nej, det kunne de ikke være. De måtte være flere irriterende sælgere.

Det stod dog hurtigt klart at de var vores guider, da de kunne mere engelsk end den gennemsnitlige vietnameser.

Vi blev hurtigt sat i grupper. Vores var en  lille gruppe på 10, bestående af et fransk og et engelsk par, en svensker, hollænder og vores gode ven Javier fra Argentina.

Vi fik straks et ultimatum: Yu wont haar or eazzy wai? (red. You want hard or easy way?) 

Da gruppen bestod af en håndfuld machomænd, der skulle imponere den anden halvdel af gruppen, faldt beslutningen hurtigt på the hard way.

Stien var udelukkende mudder og adrenalinen farer rundt i kroppen for at opretholde koncentrationen, og sikre at benene ikke glider væk under os. De lokale har i hvert fald lært sætningen: “It is very slippery!”

De selvudnævnte hardcore machomænd (Mads inkluderet), lider alle under den lidt forhastede beslutning. Vi var alle enige om at vi ikke havde lyst til at glide 20 meter ned ad bjergsiden, for at skulle kæmpe os op igen i mudder. Vores små lokale (private) guidekvinder holder godt fast i vores hænder. En gestus de forventede vi returnerede senere, aka betalte dem.

Photo & Video Sharing by SmugMug

Dette er midt på dagen…

Sapa & En Nøgen Pissende Dreng

Vi kan ikke fortælle dig, hvordan Sapa ser ud i detaljer, da sigtbarheden var på omkring 20 m da vi var der. Diverse neonskilte fra turistbutikkerne lyste dog lidt op i tågen, så dem slipper du altså ikke for i Sapa.

Vi så dog noget i byen…

Mens vi spadserede gennem Sapa midtby, blev en lille dreng langsomt mere synlig. Af gud ved hvilken grund havde han kun en t-shirt på, mens vi andre kæmpede med at holde varmen med flere lag tøj på. Nå ja, drengen stod også og pissede…

Mens vi stod og kløede os i nakken, af undren over hvad der foregik, kom en mand gående lige ind i skudzonen. Hans bukseben blev offer for den lille drengs offentlige sjatpisseri. En begivenhed der naturligvis ikke faldt i alt for god jord.

På en eller anden bizar måde, opsummere hele den situation meget godt Vietnam. Du ser noget mærkeligt, som pludseligt udvikler sig til noget der grænser til det åndssvage.

Photo & Video Sharing by SmugMug

Lokal lille pige i Sapa

Photo & Video Sharing by SmugMug

Det lokale køkken

Homestay & Happy Water

Vi boede hos en lokal familie i et meget autentisk hjem, hvor huset bestod af stengulv og træbjælker. Aftensmaden blev lavet rundt om bålet indenfor.

Med alle rundt om bålet fik vi en god snak om fodbold, Vietnam og alt ind imellem, indtil vi kunne gå ombord i de lækre hjemmelavede forårsruller og tilbehør. Yummy!

Aftensmaden blev sluttet af med et par skarpe af deres lokale “happy water”. Smagen mindede om varmt og tykt discount vodka fra netto. De lokale ville ikke fortælle os hvad det var, udover at det gjorde én glad – og sikkert også blind.

Den perfekte forberedelse på morgendagens stabadser, hvor de lokale havde lovet endnu værre stier end dem den første dag…

Photo & Video Sharing by SmugMug

Vores lokale guide Me med hendes søn

IT IS EVEN MORE SLIPPERY!

Solen havde kun formået at bane vejen gennem tågen i et kvarters tid, og det betød, at stien denne dag var glattere. Og da jeg, Camilla, var mere usikker på benene end Mads, fik jeg lov at leje et par gummistøvler.

Og de var helt fantastiske, de stod fast! Den lille 9-årige pige og jeg fik lov at gå først, og inden vi fik set os tilbage, var vi langt foran de hardcore machomænd i deres kondisko. Ha!

Vi løb op og ned, undveg de sværeste udfordringer på den mudrede sti, og jeg følte mig som en 9-årig igen!

Inden længe nåede vi til et vandfald der markerede enden på vores tur. Her holdte vi en lille pause inden vi gik ned mod vores bus.

Photo & Video Sharing by SmugMug

Vietnamesiske børn der leger

Turismen Har Ikke Ødelagt Sapa – Helt

Inden vi helt kunne få lov til at sætte kursen mod Hanoi, skulle vi naturligvis købe souvenirs af de lokale kvinder der havde holdt os i hænderne.

Vi vidste det måtte komme, og vi købte da også et par ting, som minde og tak for den hjælp vi trods alt fik.

Rejser du nogensinde til Vietnam, så anbefaler vi, at du smutter forbi Sapa. Det kan godt være det for længst er blevet populært og turistet, men det er der også en god grund til! De hundredevis af kilometerlange risterasser, små landsbyer og de søde og imødekommende lokale gør Sapa til en oplevelse du vil huske for altid.

Photo & Video Sharing by SmugMug

Vores guide Me

Photo & Video Sharing by SmugMug

En mudret affære!

Overvejer Du Sapa?

Så har vi et par råd til dig. Hvis du vil have den bedst mulige pris, så køb dine billetter direkte fra rejsebureauet. Vores hostel tilbød os turen til Sapa for 550 kr. per mand, mens vi kunne få samme tur for 360 kr. direkte hos bureauet – husk at vælge bus og ikke tog.

Husk desuden at medbringe varmt tøj der kan klare mudder. Nordvietnam er overraskende koldt. Nogle år falder der ligefrem sne i Sapa!

Værd at vide

Sted: Sapa, Vietnam [SE KORT] Pris: 360 kr. pr. person
Selskab: Lead Travel
Nyttig viden: De lokale kvinder prøver at holde dig i hånden. Gør du dette, forventer de at du køber souvenirs senere.

[one_half]

Mere Fra Vietnam

Bo i Hjertet af Hanois Gamle Kvarter
Barfodet Klippeklatring i Halong Bay
Trekking i Sapa [BILLEDE]

[/one_half] [one_half_last]

Rejseguide

Lav En Hemmelig Lomme i Bukserne
Sådan Finder Du Billige Flybilletter
Vietnam Rejsebudget

[/one_half_last]

Har du oplevet Sapa? Planlægger du en tur til Rismarkerne og et besøg hos de lokale? Eller har du spørgsmål? Skriv det i kommenterfeltet, og vi hjælper dig gerne!

4 Comments

  • Hej
    Interessant læsning! Hvorfor anbefaler i bus og ikke tog? Har læst at man kan være uheldig med bus og få en bus af dårlig kvalitet, er der en mulighed for at undgå dette?
    Vh. 🙂

    • Hej Mikkel,
      Vi anbefaler bus fordi det er markant billigere end toget, og af og til også hurtigere(ihvertfald da vi var der). I Vietnam er der ikke nogen garantier for noget som helst, men du kan spørge om du må se bussen når du køber billetter, og håbe på at de viser dig den rigtige 😉

    • Vi bestilte turen i Hanoi en dag eller to før vi skulle til Sapa. Der er en overflod af turselskaber der sælger ture på dagsbasis, så det er ikke noget problem at arrangere dernede 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.