Posted by on jul 25, 2015 in Blog, Chile, Fotoessay, Natur, Sydamerika

SAN PEDRO DE ATACAMA, CHILE

Atacama ørkenen er det tørreste sted på jorden og med navne som Månedalen & Dødens Dal, kan dette fjentlige sted lokke selv de mest skeptiske rejsende til.

Chile er ekstremernes land og Atacama ørkenen er ingen undtagelse. Ørkenen dækker den nordlige del af Chile og strækker sig ind i dele af Peru, Bolivia og Argentina og betragtes som det tørreste sted på jorden. Atacama er ca. tre gange større end Danmark og nogle områder har ikke set regn i mere end 400 år!

Steder i Atacama er så golde og tørre så forskere sammenligner det med Mars og selveste NASA tester teknologi til fremtidige Mars ekspeditioner her. Store dele af ørkenen har ikke set betydeligt liv i de sidste 200 millioner år!

På trods af at naturen ellers gør alt hvad den kan for at holde os mennesker væk, er der alligevel byer rundt omkring i ørkenen. Vi boede i den lille by San Pedro med omkring 2000 indbyggere og lige så mange turselskaber. Hovedattraktionen i Atacama er Valle de la Luna, eller Månedalen, som ligger lige ved siden af den lille støvede ørkenby.

Fordi vi er nogle cheap asses besluttede vi os for at gå de ca. to timer det tog at komme ud til Månedalen og det kom der en del billeder ud af. Tag med os på en lille tur rundt i månelandskabet på Jorden.

månedalen indgang

Indgangen til Månedalen

kors san pedro de atacama

Kors ved udkanten af San Pedro

bus atacama

Farvefuldt busskur ved Månedalen

moon valley secret tunnel

Hemmelig tunnel gennem Månedalen

atacama ørkenen

Amfiteatret i Månedalen(Lokale rygter siger at Pink Floyd gav koncert her i 90’erne…)

atacama ørkenen

De tre Maria’er. En af Månedalens største og mest skuffende attraktioner. De skal tilsyneladende ligne tre jomfrumariaer der beder…

atacama ørkenen

“Sne” i ørkenen

atacama ørkenen

Mennesker på Månen!

dødens dal chile

Panorama over Dødens Dal

atacama ørkenen

Solnedgang over Månedalen

stenformation atacama

At stable sten er, af en eller anden årsag, meget populært i Sydamerika

ler atacama

Var det noget med et stykke soltørret ørkenjord?

vej gennem atacama

Vejen gennem Månedalen

camilla ørkenvandring

Camilla på ørkenvandring…

fællesfoto i atacama

Alene i ørkenen

fun in the sun moon valley

Fun in the sun…

sand lavine

Sandlavine

sandklit atacama

Sand er der nok af i Atacama

giant sand dune moon valley

Balancegang på sandklitten

panorama moon valley

Panorama over “sneen” i Månedalen

toppen af saltbjerget

På toppen af Saltbjerget

moon valley sunset

Solnedgang over Månedalen

Atacama Ørkenen i Chile

Hvis du er i Chile, så er et besøg ved Atacamaørkenen, specielt Månedalen, et uundgåeligt stop på rejsen. Ørkenen er fyldt med underlige ting at kigge på og tage sig til, som bl.a. Tatio Gejserne, Salar de Atacama eller Lagunas Altiplanicas. Desuden er Atacama det perfekte sted at se Mælkevejen og du kan endda tage ud i ørkenen og se Jupiter gennem et teleskop – hvor sejt er det ikke?!

Men fordi det ligger i Chile, Sydamerikas nok dyreste land, kommer det også med et hæftigt prisskilt. Hvis du vil se det hele skal du nok sætte minimum 1000 kr. af til det. En billigere, og lige så god, løsning er at tage til Bolivia, nærmere Uyuni. Her er meget af det samme, bare større og meget billigere.

Vi endte med kun at se Månedalen, Dødens Dal og noget af Salar de Atacama, da vores budget ikke strækte sig til mere, men det var alligevel nemt den 24 timers bustur fra Santiago værd!

MERE INFORMATION

Sted: San Pedro de Atacama, Chile [SE KORT] Overnatning: El Toconar Hostel.
Pris: Ture koster mellem 7-10.000 peso(72-104 kr.) til Månedalen og entréen er 3.000 peso. Du kan leje cykler for omkring 3.000 peso og cykle derud, hvis du er hardcore kan du også gå derud.
Note: Normalt reserverer vi ikke hostels på forhånd, men vi vil anbefale at du gør det når du rejser til San Pedro. Vi gjorde ikke og vi endte med at sove udenfor på sten i minusgrader den første nat. Spar dig selv for en lorte oplevelse og book inden!

Mere Fra Chile

[one_third]

Osorno park

Osorno – En Livlig By På Mellemvejen
[/one_third] [one_third]

valparaiso graffiti

Valparaisos Farver – Chiles Mest Specielle By
[/one_third] [one_third_last]

torres del paine sunrise

Lilla Himmel Over Torres del Paine Massivet
[/one_third_last]

 FLERE BILLEDER FRA CHILE HER

Har du nogensinde besøgt Chile eller været i en ørken? Del gerne med os i kommentarfeltet!

3 Comments

  • Hold da op sikke et landskab, det er da så smukt at jeg næsten taber pusten men jeres fede billeder er bestemt også med til at jeg føler at JEG ER DER.
    Surt at passet aldrig åbnede men så får i jo bare nogle andre skønne oplevelser. Uhh jeg ville rigtig gerne til Atacamaørkenen. Jeg er ret vild med ørkner, ved egentlig ikke rigtig hvorfor, som udgangspunkt er det jo helvede på jorden men tørke og intet grønt men jeg tror det er vidderne og freden.
    Sove på en sten i minusgrader? Nej, det er jeg blevet alt for gammel til og misunder jeg overhoved ikke den oplevelser.
    Hav en forsat god tur med håbet om super fede oplevelser.
    /Annette

    • Fedt at vores billeder kunne tage dig lidt med på turen! Vi ville gerne have besøgt Chile igen, men sådan skulle det ikke gå – heldigvis ligger landet der også en anden dag. Ørkener er et super fascinerende sted. Specielt i Chile og Bolivias ørkener er der utroligt med dyreliv, i forhold til de svære betingelser.

      Natten på stengulvet rangeret heller ikke specielt højt over vores rejseoplevelser 😉

    • Tusind tak for rosen af vores billeder, det betyder rigtig meget!
      Ørkenlandskaber er ufattelig imponerende! Det er skørt at være et sted hvor der ikke kan gro noget, det virker helt uvirkeligt. Til gengæld er bjergene i Atacamaørkenen virkelig smukke. Men vi må også sige at vi længes efter det grønne landskab, når vi har været i en ørken noget tid.
      Vi gjorde alt vi kunne for det ikke skulle ske, men det var virkelig vores eneste mulighed at sove på det stengulv. ALT var fuldt booket fordi alle chilenere havde forlænget weekendferie, så mange af dem var rejst til ørkenen – det var ret surt!
      Tusind tak! ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.